Islamiske arveregler i danske testamenter skaber politisk debat

Virksomheden Islamisk Arveret tilbyder rådgivning til danske muslimer, der ønsker at fordele deres arv i overensstemmelse med islamiske regler, samtidig med at testamentet overholder dansk lovgivning. Bag initiativet står jurastuderende Mohammed Chahrour fra Aarhus Universitet.

Ifølge danske arveregler kan man selv bestemme over en stor del af sin formue gennem et testamente. Derfor er det muligt at fordele arven efter religiøse principper, så længe den lovpligtige tvangsarv til arvinger overholdes.

Rådgivningen har dog skabt debat, fordi islamiske arveregler typisk indebærer, at mænd arver mere end kvinder. Det har mødt kritik fra flere kvinderetsorganisationer, der mener, at sådan praksis kan bidrage til kønsulighed.

Islamforsker Jesper Petersen fra Københavns Universitet peger på, at rådgivning om testamenter baseret på religiøse regler ikke er et enestående tilfælde. I sin forskning har han set flere eksempler på, at danske love bruges til at gøre religiøse aftaler juridisk bindende, blandt andet i forbindelse med ægteskabskontrakter.

Også politisk har sagen vakt opsigt. Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund har reageret på sagen og ønsker en undersøgelse af, hvor udbredt denne type rådgivning er, og hvordan den fungerer i praksis.

Debatten handler derfor ikke kun om arv, men også om balancen mellem religionsfrihed, ligestilling og dansk lovgivning.

Faktaboks:

• Virksomheden Islamisk Arveret tilbyder hjælp til testamenter efter islamiske regler.

  
  

• Initiativet er startet af jurastuderende Mohammed Chahrour fra Aarhus Universitet.

  
  

• Ifølge dansk lov kan man frit fordele op til 75 % af sin formue via testamente.

  
  

• Islamiske arveregler indebærer ofte, at mænd arver mere end kvinder.

  
  

• Jesper Petersen, islamforsker ved Københavns Universitet, har forsket i religiøse familieretslige aftaler i Danmark.

  
  

• Rasmus Stoklund, udlændinge- og integrationsminister, ønsker en undersøgelse af fænomenet.

  
  

• Flere kvinderetsorganisationer kritiserer praksissen og mener, at den kan udfordre ligestillingen.