Hver tiende stemme var en brevstemme ved folketingsvalget 2022

Danskerne skal til stemmeurnerne den 24. marts ved det kommende folketingsvalg i 2026. Men mange vælgere vælger allerede at afgive deres stemme inden selve valgdagen gennem brevstemme.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 9,8 procent af de afgivne stemmer ved folketingsvalget i 2022 var brevstemmer. Det svarer til 351.962 gyldige brevstemmer og er den højeste andel, siden ordningen begyndte at blive registreret.

Udviklingen har været stigende gennem flere valg. I 2019 udgjorde brevstemmer 8,4 procent af stemmerne, mens tallet i 2015 var 8,7 procent. Ser man længere tilbage, var brevstemmer langt mindre udbredte. I 1971 udgjorde de kun 3,1 procent af stemmerne og lå i mange år mellem tre og fem procent.

Samtidig er den samlede stemmeprocent faldet en smule over tid. I 1971 stemte 87,2 procent af de stemmeberettigede, mens tallet ved valget i 2022 var 84,2 procent.

Brevstemmer er især populære i den østlige del af landet. I Københavns Storkreds blev 13,3 procent af stemmerne i 2022 afgivet før valgdagen, mens andelen var lavest i Sydjyllands Storkreds med 6,9 procent.

På kommuneniveau havde Gentofte den højeste andel af brevstemmer. Her blev 18,4 procent af stemmerne afgivet på forhånd. Også Rudersdal og Hørsholm lå højt. I den anden ende af skalaen lå Tønder, Hedensted og Billund, hvor andelen af brevstemmer var betydeligt lavere.

Faktaboks:

• 9,8 % af stemmerne ved folketingsvalget i 2022 var brevstemmer

  
  

• 351.962 gyldige brevstemmer blev registreret

  
  

• Brevstemmer udgjorde 8,7 % i 2015 og 8,4 % i 2019

  
  

• I 1971 var andelen 3,1 %

  
  

• Højeste kommune: Gentofte (18,4 %)

  
  

• Laveste kommuner: Tønder (5,6 %), Hedensted (5,8 %), Billund (6,1 %)

  
  

• Flest brevstemmer i Københavns Storkreds (13,3 %)

  
  

• Færrest i Sydjyllands Storkreds (6,9 %)

  
  

• 4.317.926 personer er stemmeberettigede ved folketingsvalget i 2026

  
  
• 
  

  Vælgere kan allerede brevstemme inden valgdagen.