Ukrainske havdroner kan ændre fremtidens søkrig – Danmark bør følge med

Den 27-årige ukrainske ingeniør og havdroneekspert Dennis Kanin, som har spillet en central rolle i udviklingen af Ukraines havdroner, vurderer, at ubemandede fartøjer vil blive afgørende i fremtidens søkrig. Erfaringerne fra Sortehavet viser, at billige droner kan lamme eller ødelægge langt dyrere krigsskibe – en strategi, der har tvunget store dele af den russiske flåde væk fra frontlinjen.
Kanin, der tidligere arbejdede i innovationsprogrammet Brave1 og nu samarbejder med nordiske lande gennem Defense Innovation Highway, fremhæver, at dronerne er både billige, lette at styre og kræver minimal træning. De kan bruges som “kamikaze-droner”, raketplatforme eller til forsvar mod fjendtlige fly. I Ukraine har de blandt andet beskadiget store russiske skibe, angrebet Krim-broen og endda nedskudt helikoptere og jagerfly.
Mens Danmark planlægger at investere milliarder i nye fregatter, peger erfaringerne fra Ukraine på, at en kombination af traditionelle skibe og havdroner kan være en langt mere effektiv og økonomisk løsning. Ifølge Kanin vil søkrigen i de kommende år blive domineret af netop denne type teknologi – og Danmark bør allerede nu begynde at integrere den i sin forsvarsstrategi.
FAKTABOKS:
- Ekspert: Dennis Kanin, ukrainsk ingeniør og havdroneudvikler
- Organisation: Defense Innovation Highway (Ukraine–Nordisk samarbejde)
- Baggrund: Tidligere tilknyttet Brave1-innovationsprogrammet i Ukraine
- Teknologi: Ubemandede havdroner styret fra land
- Funktioner: Kan angribe med sprængladninger, raketter eller antiluftskyts
- Succeser: Har beskadiget russiske krigsskibe og Krim-broen; nedskudt helikoptere og fly
- Fordele: Billige, lette at bruge og kræver få ressourcer






Accepter kun nødvendige cookies