Grønland står fast over for USA: Ingen fortrinsret til undergrunden

2026 har været præget af uro i forholdet mellem Grønland og USA, efter at USA’s præsident Donald Trump igen har vist interesse for Grønland og lagt politisk pres på rigsfællesskabet. Grønlands landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen arbejder nu for at få dialogen ind i et mere stabilt diplomatisk spor sammen med Danmark og USA.

På et møde i München deltog Jens-Frederik Nielsen, statsminister Mette Frederiksen og USA’s udenrigsminister Marco Rubio. Her blev det bekræftet, at parterne fortsætter forhandlinger, selv om der fortsat er stor afstand mellem positionerne.

Sikkerhed og adgang til Grønland spiller en central rolle. Grønland er fortsat en del af Nato-samarbejdet og bygger på forsvarsaftalerne fra 1951 og 2004. Ifølge Jens-Frederik Nielsen kan der drøftes øget samarbejde og tilstedeværelse, men det skal ske på grundlag af respekt og eksisterende aftaler.

Mineraler og råstoffer er også i fokus. Grønland anerkender den globale betydning af mineraler, men afviser at give USA fortrinsret til undergrunden. Samarbejde kan udvides, men ejerskab og kontrol over ressourcerne fastholdes.

Internt i Grønland står naalakkersuisut samlet. Efter valg og debat om selvstændighed har naalakkersuisut, med undtagelse af partiet Naleraq, samlet sig om en fælles linje. Sammenholdet mellem Nuuk og København beskrives som robust.

Der er endnu ingen tidsplan for forhandlingerne, men Grønland signalerer, at indgåede aftaler vil blive overholdt.

Faktaboks:

• Jens-Frederik Nielsen er landsstyreformand i Grønland

  
  

• Møde i München med Mette Frederiksen og Marco Rubio

  
  

• USA har vist fornyet interesse for Grønland siden 2019

  
  

• Forsvarsaftaler mellem USA og Grønland/ Danmark fra 1951 og 2004

  
  

• USA har fokus på sikkerhed og mineraler

  
  

• Grønland afviser fortrinsret til undergrunden

  
  

• Naalakkersuisut består af alle partier undtagen Naleraq

  
  
• 
  

  Diplomatiske forhandlinger foregår uden offentlig tidsplan