Grønlands regeringsleder søger tættere samarbejde med EU

Grønlands regeringsleder Jens-Frederik Nielsen (D) taler i dag i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Det sker næsten fire årtier efter, at Grønland forlod Det Europæiske Fællesskab i 1985, hvor et flertal af grønlændere stemte sig ud på grund af utilfredshed med EF’s fiskeripolitik.

Selvom Grønland fortsat står uden for EU, ønsker Naalakkersuisut at styrke samarbejdet med de europæiske lande. Den grønlandske regering ser et tættere forhold til EU som en vej ud af de økonomiske problemer, landet står overfor. Grønlands landskasse er hårdt presset, og EU har derfor besluttet at øge den økonomiske støtte markant fra 2028.

Samtidig spiller internationale relationer en rolle. Forholdet mellem Grønland og USA har været anspændt, og det har fået Grønland til at vende blikket mod Europa – særligt mod Frankrig og Tyskland, som har vist støtte i flere arktiske spørgsmål.

EU’s forøgede støtte på flere milliarder kroner skal især gå til uddannelse, grøn omstilling og udvikling af kritiske mineraler. Grønland og EU har desuden et eksisterende fiskerisamarbejde, som fortsat er en central del af relationen.

FAKTABOKS: Grønland og EU

• Udtrådte af EF: 1985
• Årsag: Uenighed om EF’s fiskeripolitik
• Status i dag: Oversøisk land og territorium med særaftale
• Regeringsleder: Jens-Frederik Nielsen (D)
• Taler i dag: Europa-Parlamentet i Strasbourg
• EU-støtte 2028–2034: Ca. 4 mia. kr.
• Formål: Uddannelse, grøn energi, mineraler, digitalisering og turisme
• Eksisterende aftaler: Fiskeriaftale til ca. 129 mio. kr. årligt