Grønland foreslår at fjerne danskundervisning i indskolingen

Grønlands regering har fremlagt et lovforslag, der ændrer indholdet i folkeskolen og vil udskyde dansk og engelsk til 4. klasse. Baggrunden er et ønske om at styrke elevernes modersmål og skabe færre, mere sammenhængende fag for de yngste elever. Forslaget omfatter også en reduktion af undervisningstimerne i 0.–3. klasse fra omkring 700 timer til cirka 560 timer pr. skoleår.

Kritikere advarer om, at fjernelse af tidlig danskundervisning kan få negative effekter for unge, der senere skal gennemføre gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser, hvor dansk ofte er det dominerende undervisningssprog. Direktøren i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, peger på, at mange videreuddannelsesmuligheder — herunder studiepladser i Danmark og på Grønlands universitet Ilisimatusarfik — forudsætter danskkundskaber. Han mener derfor, at ændringen kræver en detaljeret, langsigtet plan for sprogundervisning gennem hele uddannelsesforløbet.

Samtidig viser eksamensresultater og skolehverdagstendenser, at engelsk er stærkt blandt eleverne, og at mundtlig dansk ligger efter engelsk i topkarakterer. En forskergruppe ved Ilisimatusarfik fremhæver, at tidlig fler sprogseksponering gavner børn sprogligt, hvilket står i kontrast til regeringens argument om at styrke modersmålet først. Omfanget af videregående uddannelser i Grønland er begrænset, og en betydelig andel af unge vælger at tage til udlandet for at læse videre, især Danmark

 Regeringens forslag er sendt i høring, og diskussionen om balance mellem modersmål, andetsprog og fremmedsprog fortsætter. DR har forsøgt at få en kommentar fra minister Nivi Olsen, men har endnu ikke modtaget svar.

Faktaboks:

• Forslag: dansk og engelsk først fra 4. klasse
• Forslaget inkluderer reduktion af timer i 0.–3. klasse fra ~700 til ~560 årligt
• Dansk er i dag obligatorisk i alle folkeskolens ti år
• Ilisimatusarfik tilbyder bachelor- og kandidatuddannelser og få studiepladser
• Omkring halvdelen af befolkningen har folkeskolen som højeste uddannelse
• Cirka 30% af grønlandske unge tager til udlandet for videre uddannelse, hovedsageligt Danmark
• Kritikere kræver en langsigtet sprogplan for hele uddannelsesforløbet
• Forslaget har været i høring og debatteres bredt i Grønland