Grøn Trepart møder virkeligheden: Fra kort til jord

Grøn Trepart blev lanceret som et historisk samarbejde mellem landbruget, naturorganisationer og kommunerne med målet at omlægge arealer, reducere kvælstofudledning, binde kulstof og skabe mere natur. Efter et år har 23 lokale treparter afleveret deres planer for fremtidens landskab, men implementeringen i 2026 bliver den afgørende test.

Morten Graversgaard fra Aarhus Universitet påpeger, at året 2026 handler om "lodsejere, reguleringsinstrumenter og økonomi" og understreger, at selvom evalueringen viser, at der er opbygget tillid, er den skrøbelig og personbåret.

Robusthed bliver nøgleordet for succes, ifølge professor Tommy Dalgaard: "En robust omlægningsplan er ikke bare en plan, der ser flot ud på papiret. Den skal kunne overleve politiske skift, økonomiske chok og klimaforandringer, og samtidig levere på både klima, natur og landbrug."

Robusthed indebærer fleksibilitet, multifunktionalitet, opbakning og finansiering. Transform-projektet, som forskere fra Aarhus og Københavns Universitet står bag, udvikler modeller og værktøjer, der kan vise, hvor omlægning giver størst effekt, og hvordan landbrugsproduktion kan kombineres med natur- og klimaindsats.

Emil Grøn fra Lemvig Kommune beskriver udfordringen fra praksis: "Vi har haft travlt med at tegne streger på kortet. Nu skal vi ud og drikke kaffe med lodsejerne, og få projekterne til at leve." Erfaringer fra fingerplanen fra 1947 viser, at robusthed kræver både gennemtænkte planer og bred opbakning – en lektie Grøn Trepart nu må tage til sig.

Faktaboks: Transform – forskningen bag Grøn Trepart

• Hvad er Transform: Forsknings- og innovationsprojekt, der følger implementeringen af Grøn Trepart og udvikler beslutningsstøtte til kommuner, lodsejere og treparter.
• Formål: Skabe robust arealomlægning, kombinere klimaindsats, naturbeskyttelse og landbrug i multifunktionelle løsninger.
• Baggrund: Grøn Trepart står over for politiske skift, økonomiske barrierer og lokale konflikter.
• Partnere: Aarhus Universitet (Tommy Dalgaard), Københavns Universitet (Henrik Vejre), SEGES Innovation (Irene Wiborg) samt kommuner og erhvervspartnere.
• Finansiering: Novo Nordisk Fonden og 5. Juni Fonden.
• Tidshorisont: Flere år, fra planlægning til implementering, med løbende analyser og anbefalinger.
• Aktiviteter: Evaluering af erfaringer, udvikling af scenarier for robust omlægning, kortlægning af barrierer og løsninger.