Gamle plantesamlinger afslører nye mønstre i naturens forandringer

Historiske herbarier spiller en voksende rolle i forskningen i naturens udvikling. Det fremgår af den nye State of the World's Plants and Fungi-rapport fra Royal Botanic Gardens, Kew, hvor forskere fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet har bidraget.

Ifølge professor og kurator i botanik Natasha de Vere rummer verdens herbarier omkring 400 millioner planteprøver indsamlet gennem 500 år. Hun fremhæver, at materialet længe har været underudnyttet, men nu får ny betydning gennem digitalisering og nye metoder:

“Verdens herbarier rummer omkring 400 millioner planteprøver indsamlet gennem de seneste 500 år. Samlingerne er en enorm, men længe underudnyttet kilde til ny viden om biodiversitet og klimaforandringer. Digitalisering og nye analysemetoder gør det nu muligt at udnytte den viden i langt større skala end tidligere,” siger Natasha de Vere.

Hebarieark med presset Blågrøn høgeurt (Hieracium aestivum). Foto: Statens Naturhistoriske Museum

Ny teknologi som reflektansspektroskopi gør det muligt at analysere tørrede planteprøver og udlede viden om planters egenskaber. Ifølge forskerne giver det adgang til information, som tidligere ikke var mulig at hente fra historiske herbarieark.

Også mønstre i planters blomstring ændrer sig globalt. Data viser, at blomstringstidspunktet i gennemsnit er rykket 2,5 dage pr. årti over det seneste århundrede.

Forsker Natalie Iwanycki Ahlstrand forklarer, hvordan de mange registreringer kan bruges til at forstå klimaforandringer:

“Hvert herbarieark fortæller os, hvor og hvornår en plante blev indsamlet. Når vi kombinerer millioner af disse observationer på tværs af samlinger og lande, kan vi begynde at se mønstre, som ellers ville være usynlige. Det giver os en unik mulighed for at undersøge, hvordan planters livscyklus ændrer sig i takt med klimaet,” siger hun.

Rapporten viser samlet, at historiske plantesamlinger er blevet et vigtigt redskab i moderne natur- og klimaforskning.

Faktaboks 1: State of the World's Plants and Fungi 2026

• International rapport fra Royal Botanic Gardens, Kew
• Udgives 16. juni 2026
• Samler global forskning om planter og svampe
• Bygger på fagfællebedømt forskning i New Phytologist og Plants, People, Planet
• Fokuserer på digitalisering og nye forskningsmetoder

Faktaboks 2: Statens Naturhistoriske Museums bidrag

• Nye metoder til analyse af historiske herbarier
• Forskning i planters reaktion på klimaforandringer
• Analyse af blomstring og livscyklus via digitale plantesamlinger
• Arbejde med standardisering af biodiversitetsdata, bl.a. Grønland
• Bidrag fra bl.a. Natasha de Vere, Natalie Iwanycki Ahlstrand og Brandon Samuel Whitley
• Beskrivelse af nye svampearter, bl.a. Purpureocillium atlanticum fra Brasilien