Forskere advarer: Søvndata kan føre til overvågning på jobbet

Millioner af mennesker bruger allerede smartwatches og apps til at overvåge deres søvn, mens nye teknologier forsøger aktivt at forbedre søvnkvaliteten. Det kan give sundhedsgevinster, men også skabe problemer for privatliv og retten til selvbestemmelse.

Det skriver tre bioetikere fra Københavns Universitet, National University of Singapore og ETH Zürich i en kommentarartikel i tidsskriftet Nature.

Teknologierne kan blandt andet bestå af pandebånd, der sender svage elektriske impulser til hjernen, eller systemer, der bruger lyd til at påvirke hjerneaktiviteten under søvn. Forskerne understreger dog, at dokumentationen for effekten fortsat er begrænset.

”Teknologier, der forbedrer søvn, kan potentielt gavne både sundhed, trivsel og sikkerhed. Men vi er nødt til at diskutere allerede nu, hvem der får glæde af forbedringerne, og hvem der får adgang til de data, teknologierne indsamler,” siger Sebastian Porsdam Mann, bioetiker og juridisk forsker ved Københavns Universitets Centre for Advanced Studies in Bioscience Innovation Law.

Forskerne peger samtidig på en risiko for, at søvndata kan blive brugt på arbejdspladser. I 2016 blev to hollandske virksomheder undersøgt for at indsamle aktivitets- og søvnoplysninger om ansatte. Oplysningerne blev vurderet som følsomme helbredsdata.

Forskerne foreslår blandt andet regler, der beskytter privatlivet, sikrer retten til at sige nej og giver den enkelte kontrol over egne søvndata.

Faktaboks:

• Tre bioetikere står bag kommentarartiklen.
• Artiklen er publiceret i Nature.
• Søvnteknologier kan både måle og forsøge at forbedre søvn.
• Dokumentationen for effekten er fortsat begrænset.
• Søvndata kan udgøre følsomme helbredsoplysninger.
• Forskerne ønsker beskyttelse af privatliv og retten til at sige nej.
• Forfatterne er fra Københavns Universitet, National University of Singapore og ETH Zürich.