Kulden snyder: Derfor er isen på mange søer stadig farlig

Den lange periode med frostgrader har sat sit tydelige præg på søer over hele landet, hvor isen flere steder har lagt sig som et sammenhængende lag. Alligevel er forholdene langt fra ens, og det kan være risikabelt at bevæge sig ud på isen, selv hvor den ser solid ud. Det forklarer klimatolog Mikael Scharling fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Ifølge Mikael Scharling kan istykkelsen variere markant, også mellem søer der ligger tæt på hinanden. En afgørende faktor er søernes størrelse og dybde. Lavvandede søer fryser typisk hurtigere, fordi en mindre vandmængde skal køles ned, mens dybe søer holder bedre på varmen. Samtidig spiller skjulte forhold under overfladen en væsentlig rolle.

Strømninger og tilførsel af grundvand kan holde temperaturen oppe under isen. Grundvand har en relativt høj temperatur året rundt, og hvis det siver ind i en sø, kan det forhindre, at isen bliver tilstrækkeligt tyk. Derfor kan to søer i samme område have vidt forskellige isforhold.

Også solens påvirkning har betydning. Selvom luften er kold, kan solens stråler varme vandet under isen op, særligt når solen står højere på himlen senere på vinteren. Det kan svække isen nedefra uden, at det er synligt.

I Aarhus Kommune er stadionsøerne et eksempel på, at kulde ikke nødvendigvis er nok. Her er isen flere steder målt til omkring 13 centimeter, hvilket er under kommunens krav på 16 centimeter for at give adgang. Derfor anbefaler DMI og kommunerne, at man altid følger lokal skiltning og officielle meldinger, før man går på isen.

Faktaboks

• Ekspert: Mikael Scharling, klimatolog ved DMI
• Problem: Store forskelle i istykkelse på søer
• Årsager: Søernes dybde, strømninger, grundvand og solpåvirkning
• Eksempel: Stadionsøerne i Aarhus
• Krav i Aarhus Kommune: 16 cm istykkelse
• Råd: Følg altid lokal skiltning og kommunale anbefalinger