Ulig fordeling af ukrainske flygtninge skaber boligpres i kommunerne

Der er markante forskelle på, hvordan ukrainske flygtninge bor i Danmark. I Rødovre er pladsen presset, og nogle bor i midlertidige pavilloner på parkeringspladser, mens der i Ringkøbing-Skjern findes ledige boliger og jobmuligheder.

Den ukrainske flygtning Andrii Pupyshev er blandt dem, der bor i pavilloner i Rødovre. Han kom til Danmark efter krigen i Ukraine og har fået hjælp fra kommunen, men bor under midlertidige forhold. Kommunen oplever stigende pres og begrænsede muligheder for at tilbyde permanente boliger.

Borgmester Britt Jensen peger på, at kommunen nærmer sig sin kapacitetsgrænse og har svært ved at sikre ordentlige forhold. Omvendt fortæller borgmester Lone Andersen, at hendes kommune både har plads og gode erfaringer med integration, hvor flygtninge bor i almindelige boliger og er i arbejde.

Den nuværende fordelingsordning for flygtninge betyder, at kommuner ikke frit kan omfordele, selvom behov og kapacitet varierer. Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund anerkender udfordringerne, men fastholder, at kommunerne selv må indgå frivillige aftaler.

Forskellene rejser debat om, hvorvidt ressourcer og kapacitet udnyttes bedst muligt på tværs af landet – en problemstilling, der er relevant for borgere i både øst- og vestdanmark.

Faktaboks

• Ca. 68.000 ukrainske flygtninge i Danmark
• 432 bor i Rødovre Kommune
• 735 bor i Ringkøbing-Skjern Kommune
• Rødovre: ca. 12,2 km² – høj befolkningstæthed
• Ringkøbing-Skjern: ca. 1.474 km² – lavere tæthed
• Rødovre bruger 30–60 mio. kr. årligt på indkvartering
• Staten kompenserer ca. 6 mio. kr.
• Fordeling styres af statslig fordelingsnøgle