Danskernes forbrug skjuler en voksende del af klimaaftrykket

Danskernes privatforbrug er blandt verdens højeste og forventes at stige markant de kommende år. Ifølge tal fra Energistyrelsen vil forbruget vokse med 12 procent over de næste ti år. En stor del af de varer og oplevelser, danskerne bruger penge på, kommer fra udlandet – og netop disse udledninger indgår ikke i Danmarks officielle klimaregnskab.
Det betyder, at Danmark på papiret fremstår grønnere, end vores samlede klimaaftryk reelt er. Klimamålene dækker kun udledninger fra dansk jord, såsom industri, landbrug og transport, mens udledninger fra importerede varer bogføres i produktionslandene.
Ifølge Bente Halkier, professor ved Københavns Universitet og næstforperson i Klimarådet, er det problematisk. Især fordi forbruget forventes at stige inden for klimabelastende områder som biler, boliger, flyrejser og oksekød. Danmark importerer endda mere oksekød, end der forbruges af danskproduceret kød.
Klimarådet foreslår derfor, at der indføres et supplerende klimamål for danskernes forbrugsbaserede udledninger, som også skal ind i klimaloven og indgå i de aktuelle forhandlinger om klimamålet for 2035. Et sådant pejlemærke kan bane vej for politiske tiltag som mindre kød i offentlige køkkener, længere produktlevetid og højere afgifter på særligt belastende forbrug.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard anerkender diskussionen, men peger på, at der mangler internationalt anerkendte metoder til præcist at måle forbrugsbaserede udledninger. Klimarådet mener dog, at erfaringer fra andre europæiske lande viser, at det er muligt at arbejde mere systematisk med området.
Faktaboks
- Emne: Forbrugsbaseret klimaaftryk
- Privatforbrug: Forventes at stige 12 % over 10 år
- Centrale aktører: Klimarådet, Energistyrelsen, Folketinget
- Nævnte personer: Bente Halkier (KU, Klimarådet), Lars Aagaard (klima-, energi- og forsyningsminister)
- Problemstilling: Importvarer tæller ikke i Danmarks klimaregnskab
- Aktuel kontekst: Forhandlinger om klimamål for 2035
- International ramme: Parisaftalen fra 2015






Accepter kun nødvendige cookies