Fødevaregiganter overser de største miljøproblemer

En analyse af ESG-rapporter fra 51 af verdens største fødevarevirksomheder afslører, at klima er den eneste kategori med konkrete tal. Biogeokemiske kredsløb, herunder kvælstof og fosfor, nævnes kun otte gange, og andre centrale miljøpåvirkninger som biodiversitet og vandforbrug behandles sjældent. Forskerne fra Aarhus Universitet, herunder Niklas Witt fra Institut for Agroøkologi, kalder det for en “massiv skævhed” i rapporteringen.

ESG-rapporter påvirker ikke kun offentlighedens opfattelse, men styrer også investeringer, regulering og politisk fokus. Når virksomhederne kun rapporterer om klima, risikerer man, at kapital og opmærksomhed går til løsninger, der ikke adresserer de mest presserende miljøproblemer. Niklas Witt advarer om, at dette kan fastholde status quo og skabe en “grøn illusion”, hvor den reelle bæredygtige omstilling udebliver.

Forskerne foreslår en tilgang kaldet planetarisk materialitet, hvor rapportering skal baseres på videnskabeligt vurderede miljøpåvirkninger. Det vil sikre, at de mest betydningsfulde miljøproblemer prioriteres, og at fremtidens landbrug bliver reelt bæredygtigt frem for blot klimaneutralt på papiret.

Analysen viser tydeligt, hvordan de store aktører i fødevaresektoren kan forme narrativet om grøn omstilling, og hvor vigtigt det er at måle og rapportere på de faktiske miljøpåvirkninger, som landbruget forårsager.

Faktaboks: ESG-analyse af fødevarevirksomheder

• Antal virksomheder analyseret: 51
• Antal disclosures identificeret: 165
• Andel af rapportering om klima: 44 %
• Andel om kvælstof/fosfor: 5 %
• Andre planetariske grænser (biodiversitet, vand, pesticider) nævnes sjældent
• Kun klima har konkrete kvantitative data
• Forsker: Niklas Witt, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
• Tidsskrift: Ecology and Society