Flertal vil stramme straffen for naturkriminalitet, men mange sager når aldrig politiet

Folketinget førstebehandler i dag et lovforslag om en ny strafreform, hvor regeringen og et bredt flertal ønsker markant hårdere straffe for kriminalitet mod naturen. Forslaget kommer blandt andet i kølvandet på sager om alvorlige indgreb i beskyttet natur, herunder den ødelagte kystskrænt ved Vejle Fjord og den ulovligt opgravede mose ved Donssøerne nord for Kolding.

Ifølge aftalen skal bøderne for naturkriminalitet forhøjes betydeligt, og i de groveste tilfælde skal fængselsstraf kunne komme på tale. Det gælder blandt andet ulovlig jagt, ødelæggelse af naturområder og skader på beskyttede dyrearter. Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, har fremhævet, at formålet er at sende et klart signal og forebygge nye overtrædelser.

Men ifølge Lasse Baaner, der er lektor i miljøret ved Københavns Universitet, risikerer stramningerne at få begrænset effekt. Hans gennemgang af mange kommunale sager viser, at en stor del af overtrædelser af naturbeskyttelsesloven aldrig bliver politianmeldt. I stedet vælger kommunerne ofte at give påbud om at lovliggøre forholdene, hvorefter sagen afsluttes uden straf.

Jeppe Bruus har anerkendt, at strengere straffe kræver, at sagerne også bliver anmeldt. Regeringen håber derfor, at reformen både vil påvirke kommunernes praksis og øge den generelle opmærksomhed på naturkriminalitet i hele landet.

Faktaboks: Forslag om skærpet straf for naturkriminalitet

• Lovforslag: Ny strafreform førstebehandles i Folketinget
• Parter: Regeringen samt bl.a. SF, LA, KF, DF, RV, Alternativet og Danmarksdemokraterne
• Initiativtager: Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus
• Baggrund: Sager ved Vejle Fjord og Donssøerne ved Kolding
• Forslag: Højere bøder, mulighed for fængsel i grove sager
• Kritik: Lasse Baaner, lektor ved Københavns Universitet
• Problem: Mange sager om naturkriminalitet bliver ikke politianmeldt