Flere danskere spiser foran skærmen: Hvad betyder det for måltidet?

Flere danskere indtager deres måltider foran skærmen. Halvdelen af aftensmåltiderne i 2024 foregik med medier til stede, mens 14 procent brugte mobil under middagen – en tredobling siden 2017. Ifølge Hannibal Hoff fra Madkulturen er det ikke skærmen i sig selv, der gør maden usund, men måden vi spiser på. Spiser man foran fjernsynet, bliver det ofte “skovlemad” eller takeaway, og det kan gå ud over både næring og sociale oplevelser.

For familier og personer, der normalt spiser sammen ved bordet, ændres måltidet, når opmærksomheden flyttes til en skærm. Fællesmåltider giver ifølge Hoff både glæde ved maden og sociale og opdragende effekter, særligt for børn. Selv på arbejdspladser har frokosten betydning, viser forskning fra Henrik Lambrecht Lund ved Roskilde Universitet. En fælles frokost fungerer som en pause fra arbejdet og skaber et socialt ankerpunkt, mens skærm-frokost reducerer pausen og afbryder fællesskabet.

Når måltider indtages sammen uden skærm, varer de i gennemsnit en halv time, og skærmene lægges oftere fra sig. Når man spiser alene, går det hurtigere, og skærmene er næsten altid til stede. Madkulturen understreger dog, at lidt sofahygge foran flimmeren ikke er farligt, men at man bør huske værdien af at spise sammen.

Faktaboks

• Halvdelen af aftensmåltiderne i 2024 blev indtaget med medier til stede
• 14 % af danskerne bruger mobil under aftensmad (hver 8. dansker)
• Fællesmåltider skaber glæde, sociale effekter og opdragende funktioner for børn
• Fælles frokost på arbejdspladsen fungerer som buffer mod stress og skaber sociale pauser
• Når vi spiser sammen uden skærm varer måltidet ca. 30 minutter, når vi spiser alene ca. 15 minutter
• Skærmbrug ved måltider har ikke helbredsmæssige risici, men kan reducere sociale og opmærksomhedsmæssige fordele