Flere danskere får hjerteflimmer frem mod 2040

Antallet af danskere med atrieflimren – også kendt som hjerteflimmer – vil stige kraftigt de kommende år. Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet.

I 2022 levede over 175.000 danskere med sygdommen. Frem mod 2040 forventes tallet at vokse til mere end 274.000, svarende til en stigning på 56 procent. Samtidig ventes antallet af nye tilfælde årligt at stige fra knap 21.000 til over 26.000.

"Mange oplever få eller ingen symptomer, og sygdommen kan derfor gå ubemærket hen. Men atrieflimren er alvorligt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på signaler som hjertebanken, svimmelhed eller uforklarlig træthed," siger Nicklas Vinter, postdoc ved Aalborg Universitet.

Atrieflimren øger risikoen for blandt andet blodprop og hjertesvigt. Samtidig viser studiet, at sygdommen er på vej til at blive den mest udbredte blandt de store hjertekarsygdomme.

"Vi er blevet bedre til at behandle mange af de hjertesygdomme, som tidligere var livstruende. Som konsekvens lever en aldrende befolkning med mere eller mindre slidte hjerter," forklarer Nicklas Vinter.

Udviklingen ventes at lægge yderligere pres på sundhedsvæsenet, da flere patienter får behov for behandling og løbende kontrol.

"Færre blodpropper betyder ikke mindre pres på sundhedsvæsenet – belastningen flytter sig," siger Nicklas Vinter.

Forskerne peger på, at der er behov for bredere forebyggende indsatser for at bremse udviklingen.

Fakta:

• 175.000 danskere havde atrieflimren i 2022
• Forventet over 274.000 tilfælde i 2040 (+56 %)
• Nye tilfælde årligt stiger fra ca. 21.000 til over 26.000 (+28 %)
• Atrieflimren øger risiko for blodprop, hjertesvigt og stroke
• Sygdommen kan være symptomløs
• Patienter mister i gennemsnit to års levetid
• Studiet bygger på danske registerdata fra 2000–2022
• Offentliggjort i European Journal of Preventive Cardiology