Færre kvinder end mænd stiller op til kommunalvalg i Midt- og Vestjylland

Valgopstillingerne til kommunalvalget viser fortsat en overvægt af mandlige kandidater i Midt- og Vestjylland. På tværs af regionens ti kommuner udgør kvinder cirka en tredjedel af alle kandidater, men i Lemvig Kommune er andelen nede på omkring 25 procent. Billedet svarer nogenlunde til den nationale udvikling, hvor Danmarks Statistik opgør andelen af kvindelige kommunalkandidater til omkring 34,9 procent af 9.217 opstillede.

Forskere og lokale politikere peger på flere årsager til ubalancen. En central forklaring er kultur og arbejdsklima i byrådene, som ifølge eksperter gør det mindre attraktivt for kvinder at stille op. Rollemodeller og en kvindelig spidskandidat kan øge lysten til at engagere sig, og flere steder i regionen opleves, at partier med en kvindelig frontfigur får flere kvindelige navne på listen.

Partierne står forskelligt. I enkelte kommuner har partier formået at stille lige mange mænd og kvinder, mens andre, herunder konservative lokalafdelinger i nogle kommuner, har meget få kvindelige kandidater. Reaktionerne fra lokale kandidater viser både beklagelse over manglende repræsentation og erkendelse af, at mere målrettet arbejde er nødvendigt.

Der peges også på forskelle i motivation og emnevalg: Kvinder søger ofte ind i politik for at repræsentere lokale områder og arbejde med sundhed, børn og ældre, mens mænd oftere orienterer sig mod tekniske områder og magtaspekter. For at ændre sammensætningen vurderes det nødvendigt at tage initiativer i byrådene selv, skabe bedre arbejdsvilkår og synliggøre kvindelige rollemodeller, hvis kønsbalancen i lokalpolitik skal nærme sig befolkningens sammensætning.

Faktaboks:

• Cirka 33 procent af kandidaterne i Midt- og Vestjylland er kvinder.
• Lemvig Kommune: omkring 25 procent kvindelige kandidater.
• Ringkøbing-Skjern Kommune: cirka 40 procent kvindelige kandidater.
• Nationalt: 9.217 kandidater til kommunalvalg, 3.217 kvinder (34,9 pct.).
• Andelen af kvindelige kandidater er steget siden 2017.
• Enkelte partier i regionen har opnået kønsparitet på listerne.
• Forskere betegner ubalancen som et demokratisk problem for repræsentation.
• Årsager nævnt: arbejdsklima i byråd, rollemodeller, selvtillid og emnevalg.