Færre danskere ønsker store bededag tilbage

Modstanden mod afskaffelsen af store bededag var massiv, da SVM-regeringen fremlagde forslaget i 2022. Demonstrationer prægede gadebilledet, og kritikken fortsatte, da fridagen blev fjernet i 2024.

Men nye tal viser, at danskernes holdning har ændret sig. En måling fra Epinion viste i september 2024, at 71 procent ønskede fridagen tilbage. Halvandet år senere er opbakningen faldet til 48 procent, mens 36 procent ikke ønsker den genindført.

Afskaffelsen har betydet, at fastansatte månedslønnede har fået en mindre lønstigning svarende til 0,45 procent af årslønnen for en ekstra arbejdsdag. Selv når spørgsmålet kobles til et lønfald ved genindførelse, er holdningen fortsat delt.

Sagen spiller stadig en rolle i dansk politik. Flere partier, herunder SF med Pia Olsen Dyhr i spidsen, ønsker fortsat at genindføre store bededag. Omvendt står regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt De Radikale fast på afskaffelsen.

Lars Løkke Rasmussen har i de aktuelle regeringsforhandlinger markeret modstand mod at genindføre fridagen. Han fremhæver hensynet til økonomi og arbejdsudbud som afgørende argumenter.

Selvom et flertal i Folketinget principielt støtter en genindførelse, tyder forhandlingerne på, at spørgsmålet har trange kår i praksis.

Faktaboks:

• Store bededag blev afskaffet som fridag i 2024
• Beslutningen blev truffet af SVM-regeringen i 2022
• 71 % ønskede fridagen tilbage i 2024 (Epinion)
• 48 % ønsker den tilbage i 2026
• 36 % er imod genindførelse
• Ekstra arbejdsdag giver ca. 0,45 % højere årsløn
• Partier som SF ønsker genindførelse
• Lars Løkke Rasmussen er imod
• Flertal i Folketinget støtter formelt genindførelse