EU vedtager stort fælles lån til Ukraine efter svære forhandlinger

EU-landene er nået frem til en aftale om at stille et fælles lån på 90 milliarder euro til rådighed for Ukraine. Beslutningen blev truffet på et topmøde i Bruxelles, hvor både statsminister Mette Frederiksen og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj deltog. Lånet skal finansieres ved, at EU-landene optager fælles gæld med udgangspunkt i EU-budgettet.

Forhandlingerne var præget af uenighed om, hvorvidt indefrosne russiske midler skulle bruges som direkte garanti. Den løsning blev især støttet af Danmark og Tyskland, men mødte modstand fra Belgien, hvor størstedelen af midlerne er placeret. Belgisk bekymring for russiske modsvar betød, at modellen blev justeret.

Kompromiset indebærer, at Ukraine får et rentefrit lån, som først skal tilbagebetales, når Rusland betaler krigsskadeerstatning. Hvis det ikke sker, kan de indefrosne russiske aktiver senere anvendes til at dække udgifterne. Europa-Kommissionen fortsætter samtidig arbejdet med en mere langsigtet erstatningsordning.

Aftalen blev vedtaget uden blokering, men Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet har valgt at stå uden for lånet. De øvrige 24 medlemslande, herunder Danmark, bakker op og forventer, at pengene kan udbetales inden for kort tid.

Faktaboks: EU-lån til Ukraine

• Lånebeløb: 90 mia. euro (ca. 673 mia. kr.)
• Periode: 2026–2027
• Finansiering: Fælles EU-lån via EU-budgettet
• Rente: Rentefrit for Ukraine
• Tilbagebetaling: Når Rusland betaler krigsskadeerstatning
• Deltagende lande: 24 ud af 27 EU-lande
• Lande udenfor: Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet
• Topmøde: Bruxelles
• Centrale personer: Mette Frederiksen, Volodymyr Zelenskyj, Bart De Wever, Friedrich Merz