EU-Domstolen skal i dag vurdere, om ghettoloven har været diskriminerende

EU-Domstolen behandler i dag en sag, der kan få vidtrækkende betydning for den danske ghettolov, som blev vedtaget i 2018. Sagen handler om, hvorvidt loven har ført til ulovlig forskelsbehandling af beboere med ikke-vestlig baggrund og tvunget tusindvis af mennesker ud af deres hjem i strid med EU-retten.

Ghettoloven blev indført under den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og havde til formål at bekæmpe parallelsamfund. Den ramte blandt andet boligområder som Gellerupparken i Aarhus, Vollsmose i Odense og Mjølnerparken i København. I disse områder har almene boligforeninger været forpligtet til at rive boliger ned eller sælge dem til private, hvis områderne stod på ghettolisten i flere år.

Konsekvenserne har været omfattende. Over 1.000 beboere er blevet genhuset i Mjølnerparken, næsten 3.000 i Vollsmose, og mere end 200 lejligheder er allerede revet ned i Gellerupparken. Flere beboere har klaget over loven, og sagen er nu nået til EU-Domstolen via Østre Landsret.

Hvis domstolen vurderer, at loven er diskriminerende, kan hundredvis af tidligere beboere kræve erstatning. Samtidig kan planlagte nedrivninger, herunder Brabrand Boligforenings planer om yderligere 408 lejligheder i Gellerupparken, blive sat i bero. Afgørelsen kan dermed få betydning for både fremtidig boligpolitik og store byggeprojekter i Danmark.

Faktaboks

• Sag: EU-Domstolens vurdering af den danske ghettolov
• Lov vedtaget: 2018
• Tidligere statsminister: Lars Løkke Rasmussen
• Centrale områder: Gellerupparken (Aarhus), Vollsmose (Odense), Mjølnerparken (København)
• Konsekvenser hidtil: Tusindvis genhuset, boliger revet ned eller solgt
• Mulig følge: Erstatningskrav og ændringer af loven
• Næste skridt: Sagen sendes tilbage til Østre Landsret