EU-domstol sender dansk ghettolov tilbage til landsret

EU-domstolen har netop afgivet sin vurdering af den danske ghettolov, som gør det muligt at placere boligområder på en parallelsamfundsliste baseret på beboernes ikke-vestlige baggrund. Domstolen konkluderer ikke, at loven direkte diskriminerer, men opfordrer Østre Landsret til at afgøre, om kriteriet kan betragtes som diskriminerende.

Sagen startede i 2020, da beboere fra blandt andet Mjølnerparken i København stævnede staten med påstand om, at ghettolovens kriterier er diskriminerende. Lovgivningen har medført nedrivning af mere end 1.000 boliger og tvungen fraflytning af hundredvis af familier. Flere beboere nægtede dog at flytte, og sagen har derfor stået på i årevis.

Beboere og interesseorganisationer som Institut for Menneskerettigheder har tidligere kritiseret loven og påpeget, at kriteriet om beboernes oprindelse kan være i strid med menneskerettighederne. EU-domstolens afgørelse sender nu sagen tilbage til Østre Landsret, som skal vurdere, om loven udgør ulovlig forskelsbehandling.

Det vides endnu ikke, hvornår Østre Landsret behandler sagen igen, men afgørelsen kan få stor betydning for fremtidig håndtering af udsatte boligområder i Danmark.

Faktaboks

• Domstole: EU-domstolen, Østre Landsret
• Område: Mjølnerparken (København), Gellerupparken (Aarhus)
• Lov: Ghettoloven / parallelsamfundsliste
• Kriterium under kritik: Beboernes ikke-vestlige oprindelse
• Historik: 22-punkts ghettoplan lanceret 2018, 12 milliarder kr. afsat til nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder
• Konsekvens: Over 1.000 boliger revet ned, hundredvis af familier tvunget til fraflytning
• Sagsforløb: Stævning af staten i 2020, henvisning til EU-domstolen, nu tilbage til Østre Landsret
• Status: Landsretten skal afgøre, om loven er diskriminerende