EU bevæger sig mod ny kemisk risikovurdering med fokus på helhed

Europæiske forskere arbejder på at ændre måden, kemiske risici vurderes på i EU. Et nyt studie fra Aarhus Universitet peger på, at den nuværende regulering ofte reagerer for sent på miljøproblemer, fordi vurderingerne er fragmenterede og fokuserer på enkeltstoffer frem for økosystemer som helhed.

Forskerne bag Horizon Europe-projektet PollinERA foreslår derfor et nyt paradigme for miljømæssig risikovurdering, hvor systemtænkning kommer før klassiske produkttests. Ved hjælp af avancerede simulationer skal myndighederne bedre kunne forstå, hvordan kemikalier samlet påvirker naturen over tid.

En central idé er indførelsen af såkaldte kemiske stressbudgetter, inspireret af CO₂-budgetter fra klimapolitikken. De skal fastsætte økosystembaserede grænser for kemikaliebelastning og gøre det muligt at håndtere samlede påvirkninger frem for isolerede risici.

PollinERA fokuserer i første omgang på pesticiders betydning for bestøvere, men ambitionen er bredere. Projektet har allerede udviklet en fungerende prototype for systembaseret risikovurdering, der kombinerer data og modeller fra hele Europa.

Ifølge hovedforfatter Christopher John Topping kan tilgangen få stor betydning:
"Ved at integrere systemtænkning i reguleringen kan Europa bevæge sig fra fragmenterede beslutninger til adaptiv, helhedsorienteret forvaltning og dermed styrke konkurrenceevne, robusthed og miljøbeskyttelse."

Faktaboks: PollinERA og ny risikovurdering

• Projekt: PollinERA (EU-finansieret Horizon Europe-projekt)
• Ledelse: Aarhus Universitet
• Formål: Forbedre miljømæssig risikovurdering af kemikalier
• Fokus: Pesticider og beskyttelse af bestøvere
• Metode: Systembaseret risikovurdering med avancerede simulationer
• Nyskabelse: Kemiske stressbudgetter og helhedsorienteret tilgang
• Perspektiv: Kan udvides til andre arter, kemikalier og økosystemer
• Tidsvision: Fælles europæisk ramme for kemisk risikovurdering inden 2032