En partners død kan give psykiske problemer – især hvis økonomien vakler

Et studie fra Københavns Universitet, støttet af ROCKWOOL Fonden, har fulgt 12.000 danske par mellem 45 og 80 år, hvor den ene partner døde pludseligt af hjertestop eller blodprop i hjernen. Forskerne sammenlignede medicinforbruget før og efter dødsfaldet og med en kontrolgruppe på 15.000 par.

Fire år op til hjerteanfaldet/blodproppen tager 11-12% af alle kvinder og 7% af alle mænd psykofarmaka og forbruget er let stigende med alderen. Lige efter partnerens død stiger andelen, så 23% af kvinderne og knap 16% af mændene nu tager medicinen. Brun graf viser kvinder og mænd ægtepar/samboende, hvor begge var mellem 45 og 80 år, da den ene af dem fik hjertestop eller blødning/blodprop i hjernen (stroke) og dør af det. Orange graf viser kontrolgruppen, som er par, der er udsat for samme sygdom og død blot fem år senere. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik

Resultaterne viser, at 8,6 % af mændene begynder at tage psykofarmaka, når kvinden pludselig dør, og tallet stiger til 16 % inden for det første år. For kvinder, der mister deres mand, begynder 11,5 % at tage medicin, og efter et år er tallet 18,5 %. For nogle fortsætter forbruget i mindst fem år.

Den efterlevende partneres brug af medicin for psykiske helbredsproblemer er højere, hvis den afdøde var husstandens hovedforsørger. De orange grafer viser medicinforbruget hos de efterlevende, hvis afdøde ikke var i arbejde. De brune grafer viser medicinforbruget hos efterlevende, som med dødsfaldet også mistede en forsørger, der var på arbejdsmarkedet. Graferne viser andelen af personer, der tager psykofarmaka i løbet af de fire år før og efter partnerens død, men repræsenterer ikke nødvendigvis et konstant forbrug af medicin. Niveauerne er derfor højere end, når forbruget opgøres pr. måned. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik

Hvis den afdøde var husstandens hovedforsørger, stiger andelen yderligere med 10 procentpoint for enker og 5 procentpoint for enkemænd. Forskerne estimerer, at merforbruget af psykofarmaka udgør 54 % for enker og 32 % for enkemænd.

Professor Torben Heien Nielsen forklarer: "Selvom en partners død i sig selv kan være traumatiserende, viser vores tal for forbruget af medicin mod angst og depression tydeligt, at et stort tab af indkomst – og evt. usikkerhed om den fremtidige økonomi – forværrer de psykiske konsekvenser."

Studiet viser, at det ikke er den samlede indkomst, men hvor stor en del af husstandens indtægt den efterlevende mister, der betyder mest for psykisk belastning. Hurtige udbetalinger fra forsikringer kan ifølge forskerne mindske stressen i det første år efter dødsfaldet.

Forskerne bag undersøgelsen vurderer, at resultaterne kan bruges af både par, pensionskasser og forsikringsselskaber til at sikre økonomisk stabilitet i kritiske perioder.

Faktaboks: Survivors' Mental Health and the Protective Role of Income Stability

• Omfang: 12.000 danske par mellem 45-80 år
• Dødsårsager: Hjertestop eller blodprop/blødning i hjernen
• Periode: 1999–2013
• Psykofarmaka: Beroligende medicin og medicin mod depression
• Forbrug efter dødsfald: Op til 18,5 % af kvinder, 16 % af mænd begynder medicin det første år
• Økonomisk effekt: Tab af hovedforsørger øger medicinforbrug med 10 procentpoint (enkemænd: 5)
• Kontrollgruppe: 15.000 par, med samme sygdom fem år senere
• Forfattere: Torben Heien Nielsen, Astrid Fugleholm, Itzik Fadlon
• Konklusion: Økonomisk stabilitet mindsker psykisk belastning efter pludseligt dødsfald