Diskussion om dyrevelfærd i vinterkulden intensiveres

Vinterkulden har skabt debat om dyrevelfærd i naturprojekter, hvor heste og kvæg græsser året rundt. Dyreaktivister anmelder flere projekter og mener, at dyrene lider under kulde og mangel på foder. En af aktivisterne, Dorthe Braüner Jensen fra foreningen Stop vanrøgt af dyr bag hegn, har anmeldt projekter i Horsens, Skarrild og Skjern, og påpeger særligt problemer med overgroede klove og hovpleje.

Naturstyrelsen, som sammen med forpagtere forvalter omkring 8.600 hektar med græssende dyr, afviser kritikken. Projektleder Annika Spanggaard Bjørn forklarer, at dyrene er af robuste racer med isolerende pels og fedtlag, der gør dem i stand til at finde føde og klare vinteren. Dyrene fodres, flyttes til tilstødende arealer eller tages hjem til foldene, hvis der er behov for ekstra pleje.

Selvom dyrevelfærden overvåges, har ekstreme tilfælde tidligere fundet sted. I januar besluttede politiet på Fyn at aflive 41 kvæg på Ærø, der var afmagrede i et naturområde. Derudover blev to Naturstyrelsesmedarbejdere tidligere dømt for vanrøgt, da 76 kreaturer på Mols Bjerge ikke fik tilstrækkeligt foder under vinteren 2020-21.

Debatten afspejler spændingen mellem ambitionen om rewilding og naturpleje og behovet for tilstrækkelig kontrol og tilsyn for at sikre dyrevelfærd, især i ekstreme vinterforhold.

Faktaboks

• Dyreprojekter: Heste og kvæg græsser på ca. 8.600 hektar naturarealer forvaltet af Naturstyrelsen og forpagtere
• Kritik: Dyreaktivister anmelder naturprojekter for sult og dårligt helbred
• Afsluttede sager: 41 kvæg aflivet på Ærø i januar 2026 på grund af afmagring
• Tidligere dom: To Naturstyrelsesmedarbejdere dømt for vanrøgt af 76 kreaturer på Mols Bjerge (vinter 2020-21)
• Naturstyrelsens foranstaltninger: Overvågning af dyr, fodring, adgang til ly, flytning til andre arealer eller hjem til fold
• Dyrene: Robust race, tyk pels og fedtlag, egnet til at finde føde selv i kulde