Ekspert: Derfor går ingen efter Putins liv trods krigens eskalation

Rusland har anklaget Ukraine for et direkte droneangreb mod Vladimir Putins residens i Novgorod-regionen, mens Ukraine afviser anklagerne som opdigtede. I kølvandet på sagen peger seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier på, at et attentat mod en statsleder sjældent er i nogen parters interesse.

Ifølge Splidsboel handler det om konsekvenserne. Hvis stater begynder at likvidere hinandens ledere, åbnes en dør til en langt mere uforudsigelig og eskalerende konflikt. Han understreger, at både vestlige lande, Ukraine og Rusland principielt har kapaciteten, men mangler incitamentet.

Tidspunktet for Ruslands anklage vækker ifølge forskeren også undren. Den kommer kort efter et møde mellem USA’s præsident Donald Trump og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, hvor en fredsplan ifølge Splidsboel overlevede forhandlingerne – noget, Rusland angiveligt ikke er tilfreds med.

Splidsboel frygter, at anklagen kan blive brugt som påskud for hårdere russiske angreb. Han vurderer, at Rusland snarere kan rette angreb mod regeringsbygninger i Kyiv end forsøge et direkte attentat på Zelenskyj, men advarer om, at situationen kan eskalere markant.

Ifølge forskeren er det usandsynligt, at Ukraine netop nu skulle forsøge at likvidere Putin, da det vil kunne skade relationen til USA alvorligt. Et sådant skridt ville ifølge Splidsboel bringe krigen endnu længere væk fra en fredelig løsning.

Faktaboks:

• Ekspert: Flemming Splidsboel

  
  

• Titel: Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier

  
  

• Russisk anklage: Droneangreb mod Putins residens i Novgorod-regionen

  
  

• Ukraines svar: Afviser anklagen som opspind

  
  

• Vurdering: Ingen aktører har reel interesse i attentater mod statsledere

  
  
• 
  

  Bekymring: Risiko for eskalation og hårdere russiske angreb