Debat om ny særskat blusser op efter stigende oliepriser

De stigende energipriser efter den aktuelle konflikt i Iran har igen sat fokus på olieselskabernes store indtjening. Udviklingsorganisationen Oxfam foreslår derfor, at EU-landene indfører en ny særskat på energivirksomheder, der tjener ekstraordinært meget under kriser.

Forslaget minder om den ordning, EU indførte efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Dengang blev selskaber inden for olie, gas, kul og raffinering pålagt et særligt solidaritetsbidrag, som indbragte milliarder til europæiske statskasser. I Danmark gav ordningen samlet 795 millioner kroner i 2022 og 2023.

Christian Hallum fra Oxfam mener, at pengene kan bruges til at hjælpe borgere, der rammes af stigende energipriser, og til at styrke den grønne omstilling. Organisationen advarer samtidig mod en “profitspiral”, hvor enkelte virksomheder tjener store summer, mens almindelige forbrugere presses økonomisk.

EU’s energikommissær Dan Jørgensen afviser dog ikke en ny særskat, men understreger, at der endnu ikke er tale om samme niveau af overprofitter som under energikrisen i 2022 og 2023. Han peger også på, at den tidligere ordning viste sig at være juridisk og administrativt kompliceret.

Samtidig har flere virksomheder efterfølgende sagsøgt EU-lande over den tidligere beskatning, blandt andet milliardæren Gary Klesch, som ejer raffinaderiet i Kalundborg.

Faktaboks

• Oxfam ønsker en ny særskat på energiselskaber
• Debatten er opstået efter stigende olie- og gaspriser
• Konflikten mellem USA, Israel og Iran påvirker energimarkedet
• Danmark fik 795 millioner kroner fra særskatten i 2022 og 2023
• EU indførte den første særskat efter invasionen af Ukraine i 2022
• Dan Jørgensen er EU’s energikommissær
• Flere EU-lande presser på for en ny ordning
• Gary Klesch har sagsøgt den danske stat over den tidligere særskat
• Oxfam mener, at pengene kan bruges til støtte og grøn omstilling