Danskerne slukkede mobilen for fællesskab og refleksion

Med budskabet "Sluk skærmen og start samtalen" opfordrede headspace Danmark i september danskerne til at tage en pause fra skærmene. Søndag den 21. september blev udpeget som en mobilfri dag – og det viste sig, at mange fulgte opfordringen.
En ny eftermåling foretaget af Analyse Danmark viser, at kampagnen #SlukSammen har haft bred effekt. Hele 1,7 millioner danskere har set eller hørt om kampagnen, og blandt de 15-19-årige er det over halvdelen. 84 % af dem, der blev ramt af kampagnen, har efterfølgende reflekteret over deres skærmbrug – og 26 % ændrede konkret adfærd.
Direktør for headspace, Trine Hammershøy, kalder det et vigtigt skridt i retning af bedre mental trivsel i Danmark. "At så mange danskere – og særligt unge – ikke bare har lagt mærke til kampagnen, men aktivt har taget stilling til deres skærmvaner, viser, at 'mobilfrie søndage' – forhåbentlig – er kommet for at blive."
Kampagnen blev løftet af mange forskellige samarbejdspartnere og ambassadører og opnåede 4,56 millioner visninger på sociale medier alene. Fokus var især på børn og unge, hvor forskning peger på en sammenhæng mellem overdreven skærmbrug og mistrivsel.
Faktaboks: Resultater fra #SlukSammen
- 1,7 mio. danskere så eller hørte om kampagnen
- 57 % af de 15-19-årige blev eksponeret for budskabet
- 84 % reflekterede over deres skærmbrug
- 26 % ændrede konkret adfærd
- 10 % slukkede mobilen i op til 24 timer
- 4,56 mio. visninger på sociale medier
- Kampagnedag: Søndag 21. september 2025






Accepter kun nødvendige cookies