Danske farvande kan få 250 dage med marine hedebølger om året

Marine hedebølger kan blive en langt mere almindelig del af klimaet i danske farvande. Det viser nye tal fra DMI’s Klimaatlas, som for første gang indeholder oplysninger om fremtidige temperaturer ved havets overflade og bund.

I perioden 2041-2070 ventes den gennemsnitlige temperatur ved havoverfladen at stige med 1,2 grader sammenlignet med 1981-2010. Samtidig kan Danmark få omkring 190 dage om året med marine hedebølger. Det svarer til 430 procent flere end i referenceperioden. Mindst 64 af dagene ventes at være kraftige hedebølger.

Grafik: DMI

Ifølge DMI fortsætter udviklingen frem mod slutningen af århundredet. I perioden 2071-2100 ventes havoverfladen i gennemsnit at være 1,6 grader varmere end i 1981-2010. Her kan antallet af dage med marine hedebølger nå 250 om året, mens over 110 dage ventes at være kraftige.

I referenceperioden var der i gennemsnit 37 dage med marine hedebølger om året, hvoraf tre blev klassificeret som kraftige. Dermed kan der i fremtiden blive flere dage med marine hedebølger end dage uden.

Udviklingen ventes at kunne mærkes i alle danske farvande, men ændringen bliver størst i Østersøområdet. I Nordsøen og Kattegat ventes effekten at være mindre.

En marin hedebølge opstår, når havtemperaturen i mindst fem dage i træk ligger blandt de ti procent højeste for det pågældende sted og årstid.

Faktaboks: Marine hedebølger i danske farvande

• Klimaatlas bruger 1981-2010 som referenceperiode.
• 2041-2070: 1,2 graders højere gennemsnitstemperatur ved havoverfladen.
• 2041-2070: Omkring 190 dage med marine hedebølger årligt.
• 2071-2100: 1,6 graders højere gennemsnitstemperatur.
• 2071-2100: Omkring 250 dage med marine hedebølger årligt.
• Over 110 af dagene ventes at være kraftige hedebølger.
• Udviklingen ventes at blive størst i Østersøområdet.