Dansk-ledet satellitmission skal kortlægge Månens overflade

Danmark får sin første ledende rolle i en ESA-rummission med Máni-satellitten, der skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad. Satellitten skal tage billeder af de samme områder fra forskellige vinkler for at beregne højdeforskelle, måle hældninger og skabe præcise 3D-kort, som kan bruges til at planlægge landinger og kommende baser på Månen.

"Med den her beslutning er den største danske satellit-mission nogensinde på vej til at blive virkelighed. Det er første gang, at Danmark skal lede en ESA-mission, og første gang en dansk-ledet satellit skal ud af Jordens kredsløb," siger missionsleder Jens Frydenvang fra Globe Institute på Københavns Universitet.

Máni-missionen anvender teknologi udviklet på Niels Bohr Institutet, der udnytter skygger på overfladen til at rekonstruere terræn i høj detaljegrad. Postdoc Iris Fernandes, der er science data lead på missionen, forklarer: "Når sollyset bevæger sig over Månen, skifter skyggerne form, og med Máni-satellitten får vi billeder fra det samme område fra forskellige vinkler. Det er information, vi kan bruge til at beregne højdeforskelle, måle hældninger og blive klogere på Månens underlag."

Missionen gennemføres i et internationalt samarbejde med danske universiteter som Aalborg, Aarhus og Syddansk Universitet, DMI samt industrielle partnere som Space Inventor. Satellitten forventes opsendt i 2029. Prorektor Eva Hoffmann ved Københavns Universitet kalder missionen en milepæl for dansk rumforskning: "Det er et strålende eksempel på, hvor vigtigt det er, at universiteter samarbejder med industrien i jagten på innovative løsninger."

Máni-missionen skal også undersøge, hvordan sollys reflekteres fra Månens overflade, hvilket kan bidrage til bedre forståelse af Jordens klima.

Faktaboks: Máni-missionen

• Formål: Kortlægge Månens overflade og skabe detaljerede 3D-kort; sikre fremtidige landinger og baser
• Teknologi: Satellit måler skygger fra forskellige vinkler for præcis terrænrekonstruktion
• Opsendelse: Planlagt til 2029
• Ledelse: Københavns Universitet, Globe Institute, Niels Bohr Institutet og Datalogisk Institut
• Akademiske partnere: Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, DMI, Polska Akademia Nauk, Université Paris-Saclay
• Industrielle partnere: Space Inventor (Danmark) samt partnere fra Polen, Holland og Slovenien
• ESA-godkendelse: Missionen er blandt de prioriterede projekter af ESAs medlemslande