Dansk forskning vil reducere antibiotika i regnbueørredproduktion
Link kopieret

Nationalt
Nyheder
Teknologi
Foto: Astrid Dalum
Dansk akvakultur kan stå over for et gennembrud i indsatsen mod antibiotikabrug. Forskere fra Københavns Universitet leder projektet AQUAPHAGE, der anvender bakteriofager – naturligt forekommende virus, der specifikt angriber sygdomsfremkaldende bakterier – som målrettet alternativ til antibiotika i produktionen af regnbueørred.
Projektet samler et partnerskab mellem Københavns Universitet, DTU, Teknologisk Institut og flere virksomheder inden for bioteknologi og akvakultur. Ifølge professor Mathias Middelboe, Københavns Universitet og projektleder for AQUAPHAGE, viser forskningen lovende resultater og kan få betydning både nationalt og globalt.

