Dansk forskning vil afdække kvinders risiko for stroke ved atrieflimren

Atrieflimren er den mest udbredte hjerterytmeforstyrrelse blandt personer over 65 år, og hvert år diagnosticeres over 20.000 nye tilfælde. Tidligere har forskning vist, at kvinder med atrieflimren har højere risiko for stroke – både blodpropper og hjerneblødninger – end mænd, og ofte rammes kvinder af mere alvorlige slagtilfælde. Alligevel valgte de europæiske retningslinjer i 2024 at fjerne køn som risikofaktor i behandlingen.

Peter Brønnum Nielsen, lektor ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet, mener, at beslutningen hviler på et spinkelt datagrundlag:
"Efter min vurdering har man ikke haft et tilstrækkeligt solidt datagrundlag til at fjerne køn som risikofaktor. Især ikke når nyere studier fortsat peger på en højere risiko for stroke blandt kvinder, og vi samtidig ved, hvor vigtig forebyggelse er."

Med en bevilling på 3,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond vil han og kollegerne nu undersøge, om forskellen mellem mænd og kvinder skyldes genetiske faktorer, eller om den relaterer sig til forskelle i behandling og historiske opfattelser af hjertekarsygdomme som typisk mandlige sygdomme.

Forskerne får adgang til genetiske data kombineret med omfattende registerdata, hvilket giver et unikt grundlag for at kortlægge sygdomsprofiler, behandlingshistorik og genetisk baggrund hos patienter med atrieflimren. Målet er at skabe en mere individualiseret behandling, hvor køn og risiko vurderes præcist:
"Hvis kvinder reelt har en dokumenteret højere risiko, så bør det naturligt afspejles i behandlingsvejledningerne. Ellers risikerer vi, at en hel patientgruppe systematisk underbehandles," siger Peter Brønnum Nielsen.

Faktaboks

• Atrieflimren rammer ca. hver tredje person over 65 år.
• Over 20.000 nye tilfælde diagnosticeres årligt i Danmark.
• Tidligere har kvinder med atrieflimren haft højere risiko for stroke end mænd.
• Europæiske retningslinjer fjernede køn som risikofaktor i 2024.
• Ny forskning ved Aalborg Universitet får 3,2 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond.
• Forskerne kombinerer genetiske data og registerdata for at undersøge kønsforskelle i risiko og behandling.
• Målet er at sikre mere individualiseret og korrekt behandling af kvinder med atrieflimren.