Dansk forskning fører til strammere regler for astmamedicin i eliteidræt

De seneste års studier fra danske forskere har ændret forståelsen af, hvordan inhalerede beta2-agonister påvirker eliteudøvere. Forskning ledet af forskere ved Københavns Universitet har vist, at medicinen ikke blot virker lokalt i lungerne, men i visse doser kan få systemiske effekter, herunder en mulig muskelopbyggende virkning ved gentagen eller høj dosering. På baggrund af sådanne resultater har World Anti‑Doping Agency (WADA) indført skarpere grænser for stoffet salbutamol og senere for formoterol og salmeterol.

Samtidig afviser studier, at inhaleret astmamedicin forbedrer maksimal iltoptagelse eller kondital hos raske atleter. Forskerne finder heller ikke, at ekstra doser giver øget udholdenhed ved langvarig indsats; i nogle forsøg observeres endda en forringelse af konditallet ved daglig høj dosering. Omvendt kan beta2-agonister forbedre korte, meget intensive præstationer, hvilket forklarer begrundede bekymringer i sprintdiscipliner og korte svømmedistancer.

Mange eliteudøvere i udholdenhedsidrætter får diagnosticeret sportsastma som følge af intensiv træning, og derfor er brug af astmamedicin udbredt af sygdomsårsager fremfor misbrug. Anti Doping Danmark understreger, at reglerne er komplekse: nogle præparater kræver medicinsk dispensation, mens andre er tilladt under specifikke grænseværdier.

Faktaboks:

• WADA har skærpet grænser for salbutamol, formoterol og salmeterol.
• Beta2-agonister virker ikke ved at øge maksimal iltoptagelse.
• Høj eller daglig dosering kan give systemiske effekter og muskelopbygning.
• Kortvarige, intensive præstationer kan forbedres ved visse beta2-agonister.
• Mange eliteudøvere udvikler sportsastma som følge af træning.
• Nogle astmapræparater er forbudte; andre kræver dispensation.
• Anti Doping Danmark hjælper med fortolkning af komplekse regler.