Danmark i spidsen for EU’s nye jordlov

Professor Mogens H. Greve står med hænderne i jorden på et forsøgsareal uden for Aarhus. Han smuldrer mulden mellem fingrene og ser på farve, fugt og struktur. Det er starten på en opgave, der vil præge dansk jordforvaltning de kommende år: implementeringen af EU’s nye Soil Monitoring Law.

"Her ligger det hele," siger han. "Jordens sundhed er fundamentet for vores fødevarer og vores klima. Og vi har forsømt den alt for længe."

Soil Monitoring Law er den første fælles europæiske lovgivning om jord og har som mål sunde jorde i hele EU senest 2050. Loven forpligter medlemslandene til at overvåge jordens tilstand ud fra fælles indikatorer som kulstofindhold, struktur, biodiversitet og forurening. Fokus ligger på rådgivning og vidensdeling frem for sanktioner.

I Danmark planlægger Greve og hans team fra Aarhus Universitet at etablere 1.000–1.500 prøvepunkter på offentlige og private arealer i samarbejde med landmænd, rådgivere og myndigheder. Dataene skal kunne bruges både nationalt og i hele EU.

"Det lyder måske simpelt, men det er et kæmpe arbejde. Vi skal beslutte, hvor vi måler, hvor mange steder, hvordan, og hvem der skal gøre det," forklarer Greve.

Projektet inkluderer også innovative initiativer som AI4SoilHealth, der anvender satellitter, sensorer og kunstig intelligens til at overvåge jordens tilstand, samt Masseeksperimentet 2025, hvor 20.000 danske elever undersøger jordens sundhed lokalt.

Greve understreger, at succes kræver engagement fra hele samfundet: landmænd, skolebørn, forskere og politikere. "Sunde jorde giver stabile udbytter, bedre vandkvalitet, og de lagrer kulstof. Det betyder tryghed for landmænd, fødevaresikkerhed for befolkningen og et stærkere klima for alle," siger han.

For Greve starter arbejdet bogstaveligt med hænderne i jorden: "Vi skal ikke glemme, at det hele starter her. Lige her."

Faktaboks: Soil Monitoring Law

• Vedtaget i 2025 som EU’s første lov om jordens sundhed.
• Målet: Sunde jorde i hele EU senest 2050.
• Kræver nationale overvågningssystemer med fælles indikatorer: kulstofindhold, struktur, forurening, biodiversitet m.m.
• Fokus på rådgivning, uddannelse og adgang til forskning frem for sanktioner.
• Danmark planlægger 1.000–1.500 prøvepunkter på både offentlige og private arealer.
• Inkluderer projekter som AI4SoilHealth (satellit- og sensorbaseret overvågning) og Masseeksperimentet 2025 (elever undersøger jordens sundhed).
• Målet: evidensbaseret politik, bedre jordforvaltning, fødevaresikkerhed og klimabeskyttelse.