Dårlig tandsundhed hos børn kan hæve risikoen for hjerte-kar-sygdomme som voksne

Et nyt studie fra Københavns Universitet har analyseret data på 568.778 børn født mellem 1963 og 1972. Ved at sammenholde oplysninger fra Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register med Landspatientregisteret frem til 2018 har forskerne fundet, at børn med dårlig tandsundhed har en markant højere forekomst af hjertestop, hjerneblødning og åreforkalkning som voksne.

Børn med mange huller i tænderne havde som voksne op til 45 procent højere forekomst af hjerte-kar-sygdomme, mens børn med svær tandkødsbetændelse havde op til 41 procent højere forekomst. Tallene varierer efter køn, men tendensen er tydelig for begge grupper.

Forskerne peger på inflammation som en mulig forklaring:

"Vi mistænker, at det at kroppen bliver udsat for nogle ret høje niveauer af inflammation i form af tandkødsbetændelse og karies allerede i barndommen, givetvis kan påvirke hvordan kroppen senere i livet reagerer på inflammation," siger Nikoline Nygaard, postdoc på Odontologisk Institut.

Studiet viser også sammenhæng mellem tandsundhed og type 2-diabetes, hvor børn med svær tandkødsbetændelse havde op til 87 procent højere forekomst som voksne.

Lektor Merete Markvart fremhæver potentialet for forebyggelse:

"Hvis vi målretter vores indsatser mod specifikke grupper, kan du skubbe rigtig mange mennesker i den rigtige retning ved at forbedre deres tandsundhed."

Forskerne understreger, at studiet kun viser statistiske sammenhænge og ikke kan bevise direkte årsagssammenhæng.

Faktaboks

• Studiedeltagere: 568.778 børn født 1963–1972
• Datakilder: SCOR (tandsundhed) og Landspatientregisteret (hjerte-kar-sygdom)
• Øget forekomst som voksne:
  
  
  
  • Mange huller i tænderne: op til 45 %
  • Svær tandkødsbetændelse: op til 41 %
  • Type 2-diabetes: op til 87 % (tandkødsbetændelse)
  
  
• Alder ved sidste opfølgning: 30–56 år
• Justeringer: Uddannelsesniveau og type 2-diabetes
• Konklusion: Sammenhæng mellem dårlig tandsundhed i barndommen og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme som voksne, men årsagssammenhæng ikke bevist