Boligejere blokerer for højere formueskat: Ny forskning afslører demokratisk paradoks

Selvom formueuligheden vokser i Europa, er skatter på arv, kapitalgevinster og formuer blevet svækket i mange lande. Ifølge et nyt studie fra bl.a. Københavns Universitet og University of Oxford skyldes det især en gruppe: boligejere og deres børn.

Forskerne viser, at personer med stor boligformue er markant mindre tilbøjelige til at støtte formue- og arveskat. “Det er ikke nødvendigvis fordi folk elsker ulighed. Men dem, der ville tjene på højere formueskatter – især lejere med lav formue – har ofte ikke en klar holdning til spørgsmålet,” siger Mads Elkjær, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Et supplerende britisk studie viser, at op mod 40 procent af deltagerne svarede “ved ikke” til spørgsmål om arveskat – hovedsageligt lejere. Forskerne kalder det et “demokratisk paradoks”, fordi dem, der ville have mest ud af omfordeling, sjældent deltager i den politiske debat.

Information kan dog ændre holdninger – men kun hvis den er konkret. “Når vi forklarer, hvordan arveskat kan finansiere velfærd eller skabe mere lige muligheder, så bliver folk mere positive – især lejere,” siger Elkjær.

Studiet konkluderer, at politiske forslag om højere formueskatter ofte bremses af boligejernes stærke modstand, mens lejernes tavshed gør det svært for regeringer at handle.

Faktaboks:
Studiet:

• Titel: “Why is it so Hard to Counteract Wealth Inequality? Evidence from the United Kingdom”
• Udgivet i tidsskriftet World Politics
• Udført af forskere fra Københavns Universitet, University of Oxford m.fl.
• Baseret på spørgeskemadata fra syv europæiske lande og et britisk delstudie
• Konklusion: Boligejere og deres arvinger udgør en politisk stærk gruppe, der modarbejder højere formueskatter
• Lejere med lav formue mangler viden og holdning – og deltager derfor sjældent i debatten