Børnefattigdom falder nationalt, men stiger i flere midt- og vestjyske kommuner

De seneste tal fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, peger på et overordnet fald i antallet af børn, der lever i relativ fattigdom i Danmark i 2024. Trods den nationale tendens går udviklingen i den modsatte retning i flere kommuner i midt- og vestjylland. Især kommunerne Herning, Thisted, Ikast-Brande og Vesthimmerland har set flere børn ramme kriteriet for relativ fattigdom i det seneste år.

Ikast-Brande har den største procentvise stigning: andelen af børn i relativ fattigdom steg 0,4 procentpoint fra 3,4 til 3,8 procent. Samtidig er der også kommuner i samme region, hvor andelen falder; det markantste fald ses i Struer, hvor andelen gik fra 6,2 til 5,2 procent fra 2023 til 2024. Forskelle mellem kommuner tyder på, at lokale forhold og økonomiske vilkår spiller en væsentlig rolle for børns økonomiske vilkår.

Relativ fattigdom i denne opgørelse defineres som at vokse op i en familie med disponibel indkomst under halvdelen af medianindkomsten i løbet af et år, samtidig med at formuen i begyndelsen af året også ligger under halvdelen af medianen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremhæver, at vedvarende barndomsfattigdom kan få konsekvenser senere i livet gennem ringere tilknytning til arbejdsmarkedet og kortere uddannelsesforløb.

Faktaboks:

• Nationalt samlet fald i børnefattigdom i 2024
• Stigning i Herning, Thisted, Ikast-Brande og Vesthimmerland
• Største procentvise stigning: Ikast-Brande (+0,4 pct.point, 3,4 → 3,8)
• Største fald: Struer (6,2 → 5,2 pct.)
• Definition: indkomst og formue under halvdel af medianen
• Data: Danmarks Statistik, opgjort af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
• Lokale forskelle peger på behov for målrettede indsatser