Politiet udsteder sjældent bøder for sommerdæk i snevejr trods ministerens budskab

Transportminister Thomas Danielsen pegede i december på, at kørsel på sommerdæk i sne eller sjap fremover tydeligt kunne medføre bøder. Færdselslovens paragraf om, at et køretøj ikke må være forsynet med åbenbart uegnede dæk, står fortsat som grundlaget, og loven blev præciseret med virkning fra 1. juli 2025. I praksis har politiet dog været tilbageholdende med at udskrive bøder alene på baggrund af dæktype i vintervejr.

Rigspolitiet fremhæver, at det typisk er nødvendigt at kunne dokumentere en årsagssammenhæng mellem de uegnede dæk og en konkret hændelse, for eksempel et færdselsuheld eller en væsentlig hindring af trafikken. Den begrænsning skyldes krav om bevisbyrde i sager, som politiassistent Christian Berthelsen har omtalt i forbindelse med implementeringen. Den retningslinje er blandt andet blevet bekræftet efter drøftelse med Rigsadvokaten og praktiseres nu som udgangspunkt i flere politikredse.

Der er dog varieret praksis rundt om i landet. Nogle politikredse har gennemført kontroller og razziaer mod biler med sommerdæk i frostperioder, mens andre, herunder Midt- og Vestjyllands Politi, har lagt vægt på, at der skal være en hændelse for at kunne pålægge bøde. Færdselsstyrelsen har tidligere forsøgt at præcisere reglerne på sin hjemmeside, men nævnte ikke eksplicit krav om ulykker i sin formulering.

Bødestørrelsen er fastsat til cirka 1.000 kroner pr. dæk, svarende til op til 4.000 kroner for en almindelig personbil, hvis der kan rejses sag. Regeringen har ikke udtalt sig direkte om politiets fortolkning, og justitsministeriet henviser til Rigspolitiets praksis. Rigspolitiet har samtidig åbnet mulighed for, at håndteringen kan ændre sig over tid, men indtil videre praktiseres en forholdsvis konservativ linje.

Faktaboks:

• Færdselslovens §67 kræver, at køretøjer ikke må have åbenbart uegnede dæk.
• Lovpræcisering trådte i kraft 1. juli 2025.
• Bødeanslag: ca. 1.000 kr. pr. dæk, op til 4.000 kr. for personbil.
• Rigspolitiet kræver ofte en hændelse (ulykke eller hindring) for at kunne bevise forseelse.
• Rigsadvokaten har bidraget til fælles praksis.
• Forskellig praksis i politikredse: razziaer i nogle, restriktiv linje i andre.
• Færdselsstyrelsen har offentliggjort vejledning, men uden at kræve hændelse i teksten.
• Regeringen og justitsministeriet har henvist til Rigspolitiet i sagen.