Store solcelleanlæg splitter lokalsamfund

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at solcelleanlæg på land skal udbygges markant frem mod 2030. Målet er at firedoble kapaciteten i forhold til 2022. Det betyder, at flere hundrede hektar landbrugsjord i forskellige kommuner kan blive dækket af solceller.

Et af de største projekter er planlagt i Vesthimmerlands Kommune, hvor der arbejdes med et anlæg på 630 hektar – svarende til mere end seks millioner kvadratmeter. Her frygter naboer til projektet at ende med solceller lige uden for stuevinduet, og modstanden har vokset sig stærk.

Debatten handler ikke kun om udsigten. Borgere peger på risikoen for lavere ejendomsværdier, øget fraflytning og skævvridning mellem land og by, hvor landkommuner leverer energi til de store byer. Samtidig foreslås det at placere flere solceller på hustage i stedet for at inddrage store marker.

Borgmestre og lokalpolitikere står midt i dilemmaet mellem at understøtte den nationale klimaindsats og tage hensyn til lokalsamfundenes bekymringer. Flere vurderer, at spørgsmålet om solceller kan få stor betydning ved kommende kommunalvalg.

Faktaboks:

• Nationalt mål: 4 gange så mange solceller på land i 2030 som i 2022
• Planlagt anlæg i Vesthimmerland: 630 hektar (6 mio. m²)
• Udfordringer for lokalsamfund:
  
  
  
  • Udsigt til store arealer dækket af solceller
  • Risiko for faldende huspriser
  • Frygt for fraflytning
  
  
• Fordele ifølge tilhængere:
  
  
  
  • Grøn energi og bidrag til klimaaftaler
  • Nye lokale arbejdspladser
  
  
• Klimarådet: Danmark kan i 2050 have solceller på ca. 440 km² – svarende til 2 % af landets landbrugsjord