I dag skydes Valgugen 2025 i gang: 142 skoler har elevdemokrati på skoleskemaet

Grundskolen skal ruste eleverne til et samfund med frihed og folkestyre, og i dag starter en national emneuge med netop dette som omdrejningspunkt. I dag starter Valgugen, hvor elever i 0.-9. klasse fra 142 skoler rundt om i Danmark skal arbejde med demokrati og medbestemmelse. Valgugen danner rammen om det årlige elevrådsvalg, som er helt centralt for det danske elevdemokrati:
"Vores demokratiske dannelse starter tidligt i livet, og derfor er det vigtigt, at vi hos Danske Skoleelever har et projekt, som netop bidrager til gode demokratiske oplevelser både i undervisningen og i forbindelse med elevrådsvalget," fortsætter Magnus Herrmann.
Demokratisk dannelse og gåpåmod er i højsædet
Det er vigtigt, at demokrati og medbestemmelse er en del af børn og unges skolegang, således de motiveres til bruge deres demokratiske stemme – både i grundskolen og senere i livet.
I Valgugen er elevernes demokratiske dannelse og gåpåmod netop i højsædet, fordi emneugen skaber gode betingelser for, at eleverne kan og tør bruge deres stemme både før, under og efter elevrådsvalget.
Valgugen 2025
Vi sender live fra Valgugen i dag mandag d. 1. september, hvor knap 150 elever fra Molsskolen og fire unge politikere deltager i den officielle åbning. Vi sender tilmed live fredag d. 5. september, hvor vi dækker elevrådsvalget på skoler rundt om i landet, og emneugen kulminerer med en fejring af elevdemokratiet.
Se med på: www.valgugen.dk/live.
Projektet er støttet af Nordea-fonden.






Accepter kun nødvendige cookies