Fødevarepriser er steget markant – og lavindkomstgrupper rammes hårdest

Det er blevet væsentligt dyrere at købe ind i Danmark. Ifølge en analyse fra tænketanken Kraka er fødevarer den varegruppe, der har haft de største prisstigninger siden 2020.

Tallene viser, at prisstigningerne rammer uens. Den femtedel af befolkningen med de laveste indkomster bruger nu godt 17 procent af deres disponible indkomst på mad – mod 15 procent for fem år siden. For de højeste indkomster er andelen steget fra 7 til 8 procent.

Udviklingen skyldes blandt andet høj inflation, stigende energiudgifter, dyrere transport og konsekvenser af krig og klimaforandringer. Hvor en indkøbskurv i 2020 kostede 100 kroner, koster den i dag 132 kroner.

Særligt lavindkomstfamilier, aleneforsørgere og pensionister har svært ved at få hverdagsøkonomien til at hænge sammen. Flere organisationer melder om øget pres fra borgere, der efterspørger hjælp og rådgivning.

Regeringen har svaret med blandt andet lavere elafgifter og afskaffelse af afgifter på varer som kaffe og chokolade. Kritikerne peger dog på, at lettelserne ikke løser det største problem: de høje fødevarepriser, som fylder mest i budgettet hos de økonomisk mest sårbare.

Faktaboks:

• Fødevarepriser er steget 32 % siden 2020.
• Lavindkomstgrupper bruger nu ca. 17 % af deres indkomst på mad.
• Højindkomstgrupper bruger ca. 8 %.
• Prispresset skyldes bl.a. krig, klimaforandringer, dyr energi og transport.
• Organisationer som Mødrehjælpen og Ældre Sagen oplever flere henvendelser fra borgere med økonomiske problemer.
• Regeringen har sænket elafgiften og fjernet afgifter på bl.a. kaffe og chokolade.
• Kritikere mener, at hjælpen bør målrettes direkte mod fødevarer og udsatte grupper.