Nyt borgerforslag vil skærpe reglerne for alkohol i Danmark

Et nyt borgerforslag ønsker markante ændringer i Danmarks alkoholpolitik. Forslaget er blevet stillet af en gruppe borgere ledet af socialrådgiver Michela Wedel ved navn Fremtidens Børn, som har til mærkesag at fremme sundhed og forebyggelse af helbredsproblemer iblandt ufødte børn.
Borgerne bag forslaget foreslår blandt andet lovpligtige advarsler på alle alkoholprodukter, som tydeligt fraråder indtag under graviditet, samt et forbud mod alkoholreklamer på tværs af alle medier – inspireret af lovgivning i Norge og Island.
Forslaget skal både beskytte kommende børn mod føtalt alkoholsyndrom og bidrage til at nedbringe det generelle alkoholforbrug. I dag vurderes det, at flere hundrede tusinde danskere har alkoholproblemer, og mange børn fødes årligt med alkoholrelaterede skader.
Ifølge initiativtagerne er tiden inde til at sætte sundhed og ansvar over industriens interesser.
FAKTABOKS
Borgerforslag FT-20295 – Kort fortalt
- Hovedpunkter:
- Advarsler på alle alkoholprodukter
- Forbud mod alkoholreklamer
- Formål:
- Forebygge føtalt alkoholsyndrom (FASD)
- Mindske alkoholforbrug i samfundet
- Baggrund:
- Op mod 5,5 % af nyfødte i Danmark har alkoholskader
- Over 400.000 danskere har alkoholproblemer
- Inspiration: Norge og Island
- Støt her: borgerforslag.dk (FT-20295)






Accepter kun nødvendige cookies