Beskæftigelsen blandt migranter i Danmark når rekordhøjt niveau – men kvinderne halter stadig bagefter

Beskæftigelsesgraden blandt migranter i Den Europæiske Union nåede rekordhøjder i 2024 - det skyldes især, at migranter fra lande uden for EU i højere grad end nogensinde før har fundet arbejde. Men der er fortsat betydelige kønsforskelle, især blandt kvinder født uden for EU. Det er hovedkonklusionerne i en rapport fra ROCKWOOL Fonden Berlin, som har analyseret nye tal fra Eurostat. (RFBerlin). 

Danmark blandt de førende i integration af migranter på arbejdsmarkedet 

Danmark er blandt de EU-lande, der har haft størst succes med at integrere både EU- og ikke-EU-migranter på arbejdsmarkedet. Nye tal fra Eurostat viser, at beskæftigelsesgraden for personer, der kommer til Danmark fra lande udenfor EU, nåede 71,4% i 2024, hvilket er markant over EU-gennemsnittet på 65,3%.  

Det betyder også, at migranternes beskæftigelse er tæt på niveauet for den indfødte danske befolkning, som ligger på 77,6%. Til sammenligning havde EU-migranter i Danmark en beskæftigelse på 79,9%, hvilket gør dem til den gruppe med højest tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark.  

Beskæftigelsen blandt migranter når nyt højdepunkt i EU 

Mens beskæftigelsesgraden blandt migranter fra andre EU-lande forblev stort set uændret på 74,9 %, så steg beskæftigelsen blandt migranter fra lande udenfor EU fra 64,6 % i 2023 til 65,3 % i 2024 – det højeste niveau, der hidtil er målt.  

"Beskæftigelsesgraden for migranter fra lande uden for EU er lavere end for den indfødte befolkning, hvis beskæftigelsesrate steg fra 70,9 % til 71,4 %. Men langt de fleste af migranterne er i arbejde," siger Tommaso Frattini, meddirektør for Centre for Research and Analysis of Migration (CReAM) ved ROCKWOOL Fonden Berlin og professor ved Universitetet i Milano. 

Stadig store forskelle mellem mænd og kvinder født udenfor EU

I 2024 var 74,3 % af alle mænd fra lande uden for EU i arbejde, hvilket næsten er på niveau med indfødte mænd (75,3 %).  

Til sammenligning gjaldt det kun 56,8 % af alle kvinder fra lande uden for EU, hvilket giver en kønsforskel på 17,5 procentpoint. Det er mere end dobbelt så stor en kønsforskel, som blandt mænd og kvinder, der bor i det land, de er født i (7,9 point) og også væsentligt større end blandt mænd og kvinder, der er migreret fra et EU-land til et andet (11,2 point). 

Rapporten viser, at EU-migranter i næsten alle EU-lande har en højere beskæftigelsesgrad end den indfødte befolkning, mens ikke-EU-migranter ligger lavere, primært på grund af kvinders svagere integration på arbejdsmarkedet. 

"Migranter fra lande uden for EU har opnået fremskridt på arbejdsmarkedet, men udviklingen er ujævn. En stor del af den resterende forskel skyldes lavere beskæftigelse blandt kvinder fra lande uden for EU. At få flere af disse kvinder ind på arbejdsmarkedet kunne være en effektiv måde at imødegå manglen på arbejdskraft i Europa," siger Christian Dustmann, meddirektør for CReAM ved ROCKWOOL Fonden Berlin og professor ved University College London (UCL). 

Tendenser i forskellige lande 

Mellem 2010 og 2024 gjorde mange EU-lande store fremskridt med at integrere migranter på arbejdsmarkedet: 

• Polen havde den største stigning i beskæftigelsen blandt EU-migranter (+34,8 procentpoint) og den næsthøjeste blandt ikke-EU-migranter (+23,7 procentpoint).
• Malta og Irland oplevede også markante fremskridt i beskæftigelsen blandt ikke-EU-migranter. 
• Grækenland var det eneste land, hvor beskæftigelsen blandt EU-migranter faldt i perioden. 

Rapporten viser også, at i flere lande – herunder Polen, Tjekkiet og Italien – har mandlige migranter fra lande uden for EU en højere beskæftigelsesgrad end indfødte mænd.  

Det understreger, ifølge forskerne, at kønsdynamikker, og ikke blot fødeland, er afgørende for at forstå mønstre i integrationen. 

Resultaterne bygger på data fra Eurostat og definerer immigranter som udenlandskfødte personer i alderen 15 til 64 år.