Stor aftale om havbeskyttelse: En tredjedel af trawlpåvirkede områder forbydes

Danmark har taget et stort skridt i beskyttelsen af havmiljøet med en ny politisk aftale, der forbyder fiskeri med bundslæbende redskaber i 18,7 procent af det danske havareal. Det svarer til cirka en tredjedel af de havområder, der i dag er påvirket af trawlfiskeri i de indre farvande. Ifølge Miljø- og Ligestillingsministeriet er der tale om den største beskyttelse af havbunden i Danmarks historie.

Tænketanken Hav betegner aftalen som et kursskifte i fiskeripolitikken og fremhæver de trawlfri zoner som en gevinst for naturen. Der er også lagt planer om fuld dokumentation i fiskeriet og styrket støtte til kystfiskere gennem bl.a. NaturSkånsom-mærket.

Men ikke alle jubler. Danmarks Fiskeriforening advarer om, at aftalen rammer kystfiskeriet hårdt – særligt i områder som Bælthavet og Kattegat. Foreningen frygter, at mange mindre fiskerihavne vil miste deres eksistensgrundlag og efterlyser politisk ro og bedre vilkår for dem, der ønsker at fortsætte i erhvervet.

Aftalen indebærer også en udskydelse af CO₂-afgiften til 2029, hvilket ifølge Fiskeriforeningen skaber bedre økonomisk forudsigelighed. Tænketanken Hav mener dog, at det forsinker den grønne omstilling.

Faktaboks: Fakta om den nye fiskeriaftale

• 18,7 % af Danmarks havareal (ca. 19.605 km²) bliver trawlfrit.
• Omfatter store dele af Bælthavet, Kattegat, Øresund og områder øst for Djursland.
• CO₂-afgiften på fiskeri udskydes til 2029 og indfases gradvist.
• Kameraovervågning og GPS skal dække hele fiskeriet senest i 2033.
• Tænketanken Hav roser aftalen, men kritiserer manglende Vadehavsbeskyttelse og fortsat muslingeskrab.
• Danmarks Fiskeriforening advarer om negative konsekvenser for kystfiskeri og efterlyser ro og klarhed.