Regeringen fremlægger ny aftale, som sikrer historisk løft til erhvervsuddannelserne

Takstløft og frihed til skolerne

Et af de centrale elementer i aftalen er et permanent takstløft til erhvervsuddannelserne, som skal give skolerne bedre økonomiske rammer. Aftalen sikrer, at der afsættes 262 millioner kroner i 2025, stigende til næsten 366 millioner kroner i 2030 og derefter til 317 millioner kroner årligt fra 2033 og frem. Pengene skal hjælpe skolerne med at styrke kvaliteten af undervisningen og sikre bedre fysiske rammer.

Midlerne tildeles med få bindinger, hvilket betyder, at skolerne får mere frihed til at bruge pengene lokalt, baseret på deres specifikke behov. Denne frihed har været et af de ønskede tiltag, som flere organisationer længe har arbejdet for, og der er stor opbakning fra både erhvervslivet og fagforeninger.

Reaktioner fra erhvervsorganisationer

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) hilser den øgede frihed og de ekstra midler velkommen, da det giver mulighed for at forbedre de lokale forhold på skolerne. Allan Kortnum, formand for DEG, udtaler, at det er et vigtigt løft for erhvervsuddannelserne, da skolerne nu har mulighed for at investere i de områder, der giver mest mening i forhold til de lokale udfordringer.

TEKNIQ, erhvervsorganisationen for det tekniske erhvervsliv, ser aftalen som et stort skridt fremad. Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ, roser det øgede fokus på undervisernes efteruddannelse og inddragelsen af gæstelærere fra erhvervslivet. Han understreger, at aftalen vil sikre, at eleverne møder undervisning, der er både fagligt udfordrende og relevant for fremtidens arbejdsmarked.

HK Danmark fremhæver også det positive aspekt ved aftalens fokus på kvalitet og støtte til de sårbare elever. Formand Anja C. Jensen understreger, at det permanente takstløft og øget fokus på opkvalificering af undervisere vil gøre en stor forskel for eleverne. Hun ser også aftalen som et vigtigt skridt i forhold til den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (EPX), som skal give eleverne flere muligheder i fremtiden.

Dansk Metal er enig i, at aftalen vil skabe et markant kvalitetsløft. Peter Faber, forbundssekretær i Dansk Metal, understreger, at pengene nu skal bruges klogt og målrettet for at sikre et reelt løft af kvaliteten. Dansk Metal er især positivt stemt overfor det fokus, aftalen har på at give både fagligt svage og stærke elever bedre muligheder for at udvikle sig.

SMVdanmark roser også aftalen, som de mener vil sikre flere faglærte i Danmark. Kasper Munk Rasmussen, uddannelseschef i SMVdanmark, understreger, at aftalen vil give erhvervsskolerne mulighed for at opgradere deres udstyr og sikre, at eleverne får en moderne og kvalitetsrig uddannelse. Han påpeger dog, at der mangler initiativer målrettet de dygtigste unge, og han havde gerne set specifikke midler til at opkvalificere underviserne.

FOA fremhæver aftalen som et vigtigt skridt for at styrke velfærdsområdet. Forbundet roser tiltagene, der skal mindske frafald og løfte kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Støtte til elever med behov og kortere uddannelser for erfarne medarbejdere ses som store fremskridt, der kan hjælpe både elever og arbejdsmarkedet.

3F kalder aftalen en tiltrængt investering i erhvervsuddannelserne. Fokus på trivsel, skolehjem og kvalitetsløft vækker glæde, men behovet for flere praktikpladser er stadig presserende. Forbundet ser frem til at bidrage via erhvervsskolernes bestyrelser for at sikre aftalens succes.

Styrket støtte til elever med særlige behov

En anden vigtig del af aftalen er styrkelsen af den specialpædagogiske støtte (SPS). Aftalen afsætter penge til elever med særlige behov, herunder støtte til elever med ordblindhed og psykiske eller fysiske udfordringer. Dette tiltag skal hjælpe flere elever med at gennemføre deres erhvervsuddannelser, hvilket er et skridt mod at reducere frafaldet, som har været en udfordring for erhvervsskolerne.

Fremtidens erhvervsuddannelser

Aftalen indeholder også tiltag, der skal sikre et tættere samarbejde mellem erhvervsskolerne og arbejdsmarkedets parter. Skolerne får større frihed og ansvar for at tilpasse deres undervisning til arbejdsmarkedets krav. Samtidig skal et nyt udbudslandskab danne rammen for, hvordan nogle hovedforløb skal samles og udbydes på færre skoler. Dette skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for både unge og voksne og sikre bedre kvalitet på tværs af skolerne.