Salget af papirbøger stiger på trods af digitalisering

I 2024 blev salget af trykte bøger i Danmark øget med 3,4 procent, viser tal fra Danske Forlag. Det er en overraskende udvikling, da vi ellers ser en konstant vækst i digitalisering på andre områder af vores liv. Samtidig faldt salget af digitale bøger, herunder e-bøger og lydbøger, med 3,5 procent.
Den største stigning blev set i salget af faglitteratur, som steg med 7,8 procent, mens børne- og ungdomsbøger også så en markant fremgang. Bøger som Kongeord og Ternet Ninja 3 bidrog væsentligt til denne vækst.
Mange ser den øgede interesse for trykte bøger som et resultat af et stærkere fokus på læsekultur, både blandt forældre og i offentlige institutioner. Den danske regering har endda sat puljer af penge af til at fremme køb af fysiske bøger i skoler og daginstitutioner.
Selvom det digitale dominerer mange aspekter af livet, viser det danske bogmarked, at papirbøger stadig har en stærk plads i læsernes hjerter.
Faktaboks:
- Stigning i salget af papirbøger: 3,4 %
- Fald i salg af digitale bøger: 3,5 %
- Øget salg af børne- og ungdomsbøger: 9,9 %
- Populære bøger: Kongeord, Ternet Ninja 3
- Offentlig støtte til læsekultur: 25 millioner kroner til læsekampagne






Accepter kun nødvendige cookies