TEKNIQ: Nye søgetal bekræfter stor udfordring

Kun hver femte elev vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. Klasse, viser årets nye søgetal fra Undervisningsministeriet. Det understreger med al tydelighed, at den nødvendige forandring ikke kommer af sig selv, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
- Vi er midt i en bæredygtig og digital omstilling, hvor Danmark i stigende grad har brug for flere faglærte. Der er brug for et opgør med fordommene om, hvor de gode karriere- og jobmuligheder er. Samtidig er der brug for målrettede investeringer - især de tekniske erhvervsuddannelser - så pengene bliver brugt, der hvor efterspørgslen er størst, og den teknologiske udvikling løber stærkest, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ, der repræsenterer det tekniske erhvervsliv.
- Den nye gymnasieuddannelse, epx, er godt skridt på vejen, og de igangværende forhandlinger om erhvervsuddannelserne skubber også i den rigtige retning. Men der er stadig lang vej før erhvervsuddannelserne er et reelt førstevalg for mange unge – og det kræver fokus på kvaliteten i uddannelserne. Ingen gider tage en discountuddannelse, siger Maria Schougaard Berntsen.

Årets søgetal til ungdomsuddannelserne blandt elever fra 9. og 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Den procentvise fordeling af søgetallene til ungdomsuddannelserne over de seneste år. Kilde: Styrelsen for It og Læring.






Accepter kun nødvendige cookies