Strammere alkoholregler for unge træder i kraft
Link kopieret

Nationalt
Nyheder
Foto: Lee Vue - Unsplash
Unge mellem 16 og 17 år kunne fra i går ikke længere købe alkohol med en styrke over seks procent. Det betyder, at drikkevarer som shots og stærke cocktails nu er forbudt for aldersgruppen i butikker og webshops.
Tidligere kunne unge købe alkohol med op til 16,5 procent, men de nye regler skal mindske unges alkoholforbrug som en del af regeringens forebyggelsesplan.
For butikkerne betyder det, at de skal sikre korrekt skiltning og overholde de nye aldersgrænser. Overtrædelser kan koste op til 50.000 kroner i bøde. Restauranter og caféer må fortsat ikke sælge alkohol til unge under 18 år.
Selvom reglerne strammes, mener eksperter, at de alene ikke vil ændre drukkulturen blandt unge, men at en generel kulturændring er nødvendig.
Faktaboks:
- Fra 1. april 2024 må 16- og 17-årige kun købe alkohol op til 6 % i butikker.
- Tidligere var grænsen 16,5 %.
- Overtrædelser kan medføre bøder på op til 50.000 kr.
- Reglerne gælder både fysiske butikker og webshops.
- Caféer og restauranter må stadig ikke sælge alkohol til unge under 18 år.
Link kopieret






Accepter kun nødvendige cookies