Regeringens nye lov rammer flere børn født i udlandet

Regeringens nye lovgivning om arbejdspligt har skabt forvirring og kritik, da det viser sig, at flere grupper bliver påvirket, end hvad der oprindeligt var hensigten. Loven, der skulle sikre bedre integration, rammer blandt andet adopterede og børn født gennem surrogataftaler i udlandet.

Surrogatbørn født uden for Danmark vil ifølge de nuværende regler blive kategoriseret som indrejste og dermed ikke opnå samme rettigheder som børn født i Danmark. Beskæftigelsesministeriet bekræfter, at dette også gælder surrogatbørn, hvilket skaber nye udfordringer for familier, der har benyttet surrogati i lande som USA.

Efter kritik har beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen meldt ud, at surrogatbørn, ligesom internationalt adopterede, skal undtages fra loven. Ministeren har varslet justeringer og diskussioner med aftalepartierne for at sikre en mere retfærdig løsning, men andre grupper som diplomatbørn vil fortsat være omfattet.

Faktaboks:

• Loven: Arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere træder i kraft 1. juli 2023.
• Omfang: Surrogatbørn og adopterede rammes af reglerne.
• Undtagelser: Ministeren ønsker at fritage surrogatbørn og internationalt adopterede.
• Årligt antal: Over 100 børn kommer til Danmark via surrogataftaler årligt.
• Baggrund: Surrogati i Danmark er kun tilladt uden økonomisk betaling.