Frost giver store regninger til Superligaens baneopvarmning

Superligaens vinterkampe kræver varme under græsbanerne, men det presser de kommunale budgetter. Mange kommuner ejer stadionerne og står for baneopvarmningen, som hurtigt kan koste flere hundrede tusinde kroner om året. Randers og Viborg bruger eksempelvis op til 1.171 megawatt-timer årligt, hvilket løber op i flere hundredtusinde kroner afhængigt af fjernvarmeprisen.

Baneopvarmning blev nødvendigt, da Superligaen udvidede sæsonen til vintermånederne. Det sker via et system af varmerør under banerne, som sikrer spilbare forhold trods frost. Men nogle mener, at opgaven burde ligge hos klubberne selv fremfor kommunerne. I Aarhus tager AGF ansvar for deres baneopvarmning, men det er en dyr løsning.

Debatten fortsætter om, hvorvidt kommunal støtte til opvarmning er fair, da det i sidste ende er skatteborgerne, der betaler regningen. Kritikere påpeger, at klubberne burde investere i egne faciliteter og stå for driften selv.

Faktaboks:

• Opvarmningsmetode: Rør under banerne fyldt med varmt vand.
• Årlige omkostninger: Op til 717.000 kr. i Randers og 826.000 kr. i Viborg.
• Kommunal støtte: Stadions ejes ofte af kommuner, som står for vedligeholdelse.
• Alternativ: Nogle klubber, som AGF, finansierer selv opvarmning og vedligehold.