EU-generaladvokat: Danmarks ghettolov strider mod EU-lovgivning

Den danske lovgivning om almene boliger, kendt som ghettoloven, udgør direkte forskelsbehandling baseret på etnicitet, konkluderer EU-domstolens generaladvokat, Tamara Ćapeta. Loven, der kræver færre ikke-vestlige personer i bestemte boligområder, giver mulighed for opsigelse af lejere og nedrivning af boligblokke for at ændre beboersammensætningen. Ifølge generaladvokaten krænker denne opdeling på etnisk oprindelse EU-lovgivningens forbud mod forskelsbehandling.

Sagen om lovens lovlighed blev anlagt af beboere i såkaldte "ghettoområder", som mener, at de bliver diskrimineret. Sagen afventer nu EU-domstolens endelige afgørelse. Hvis domstolen erklærer loven for ulovlig, kan det få vidtrækkende konsekvenser for den danske boligpolitik.

Ghettoloven blev vedtaget i 2018 for at nedbringe antallet af "ghettoer" ved at reducere andelen af almene familieboliger i bestemte områder. Loven er blevet kritiseret for at diskriminere på etnisk baggrund.

Faktaboks:

• Lovgivningens navn: Ghettoloven (nu kaldet lov om omdannelse af udsatte boligområder)
• Anklage: Direkte forskelsbehandling på grund af etnicitet
• Generaladvokatens udtalelse: Loven strider mod EU-lovgivning
• Sager anlagt af beboere: Schackenborgvænget, Mjølnerparken, Gellerupparken, Bispehaven
• Domsafgørelse: Afventes fra EU-domstolen
• Loven vedtaget: 2018
• Formål: Nedrive boligblokke i udsatte områder for at reducere etnisk sammensætning